Sti

På jobmesser rundt om i EU fremhæver virksomhederne fordelene ved at arbejde i udlandet.

Over de næste par uger vil virksomheder over hele EU lægge vejen forbi jobmesser for at fortælle om fordelene ved at arbejde i et andet EU-land. De europæiske jobdage, som nu holdes for tredje år i træk, skal være med til at løse manglen på arbejdskraft gennem større mobilitet. Sidste år deltog 150 000 jobsøgende – og mange skaffede sig en jobsamtale på stedet.

Over 500 jobrelaterede arrangementer løber af stablen fra den 22. september til udgangen af oktober. Ud over traditionelle jobmesser gennemfører EU's arbejdsformidling (Eures) et fællesarrangement sammen med Tyskland og Schweiz på en færge på Bodensøen. Der vil også være fællesarrangementer på toget fra Szombathely i Ungarn til Mattersburg i Østrig og på toget mellem Sanremo i Italien og Nice i Frankrig.

Mange faggrupper har svært ved at besætte stillinger i Europa, især job, der kræver større kompetencer. Flere og flere virksomheder forsøger derfor at tiltrække arbejdskraft fra andre EU-lande. Men det er ikke nemt. Vi europæere er ikke altid parate til at rykke teltpælene op og flytte – heller ikke for at få et bedre job, der giver flere penge.

Over 5 millioner EU-borgere – ca. 2,2 % af hele arbejdsstyrken – bor i et andet EU-land end deres eget, viser en undersøgelse fra 2007. Det er lidt flere end for et par år siden, men stigningen er stadig ikke lige så stor som hos borgere fra andre lande, som i dag udgør 3,8 % af arbejdsstyrken i EU. Hvorfor vil mange af os EU-borgere ikke flytte til udlandet? Vi er især bange for konsekvenserne for vores familieliv og usikre på, om vi kan klare at lære et nyt sprog og finde os til rette i en ny kultur. Vi er også usikre på adgangen til sociale ydelser, og om vi kan få vores kvalifikationer anerkendt i det nye land.

EU har taget en række skridt for at åbne arbejdsmarkederne og beskytte vores rettigheder, hvis vi flytter til et andet EU-land. Men der er stadig mange lovgivningsmæssige hindringer for arbejdskraftens mobilitet – trods det indre marked.

Euresnettet skal forbedre mobiliteten. Nettet omfatter over 5 000 lokale arbejdsformidlinger og 750 vejledere, der har specialiseret sig i mobilitet. Jobsøgende har via Euresportalen adgang til 1,4 millioner job på et hvilket som helst tidspunkt, og arbejdsgivere kan bruge portalen til at besætte ledige stillinger.

Deltag i Jobdage 2008

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links