Sti

Skat på finanstransaktioner – hvordan det kan gøres - 14/02/2013

Hånd med kuglepen peger på skærm med kurser © iStock/archives

Skatten på finanstransaktioner kommer til at gælde i Belgien, Estland, Frankrig, Grækenland, Italien, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Tyskland og Østrig.

Disse 11 EU-lande vil sammen indføre en ny finansskat. De har bedt Kommissionen fremlægge et en fælles fremgangsmåde DeutschEnglishfrançais til, hvordan skatten skal opkræves.

Skatten skal sikre, at finansverdenen giver et rimeligt bidrag til statskassen. I øjeblikket betaler denne sektor mindre i skat end andre sektorer.

Det er også en metode til at sikre, at banker og andre deltagere på finansmarkederne betaler en retfærdig del af, hvad det har kostet at hjælpe dem ud af krisen. De spillede en stor rolle i den økonomiske krise og har fået betydelige summer fra staterne, så de kunne overleve.

Skatten kommer til at dække alle finanstransaktioner, hvor en af parterne er i et eller flere af de 11 lande. Mindstesatsen bliver 0,01 % for derivater og 0,1 % for alle andre handler, bl.a. køb af aktier og obligationer. De deltagende lande kan selv vælge, om de vil opkræve en højere skat.

Skatten gælder ikke for almindelige finanstransaktioner, som private eller virksomheder foretager, f.eks. at tegne forsikring, tage boliglån, købe med kreditkort eller tage erhvervslån.

Der regnes med indtægter fra skatten på 30-35 milliarder euro (ca. 200-250 milliarder kroner) om året. Nogle af pengene kan gå til EU's budget. De enkelte deltagerlandes bidrag skal så nedskrives med samme beløb.

Resten af indtægterne går til landene selv og kan bruges ligesom andre skatteindtægter – f.eks. til at betale af på statsgælden eller skabe vækst og beskæftigelse.

Hvad skal der ske?

16 af de 27 EU-lande vil ikke umiddelbart indføre skatten. Men de kan tilslutte sig ordningen senere, og gennem EU har de givet grønt lys English for, at de andre 11 kan indføre den.

Nu kommer der grundige forhandlinger om, hvordan skatten skal indføres. Alle EU-landene kan deltage i drøftelserne, men kun de 11 kan stemme. De skal være enige, før den kan indføres – efter planen den 1. januar 2014. EU-Parlamentet skal også høres i spørgsmålet.

Mere om beskatning i EU DeutschEnglishfrançais

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links