Tilgængelighedsværktøjer
Værktøjer
Sprogvælger

Pakke med henstillinger til hvert af de 27 EU-lande og euroområdet giver vejledning om deres finanslove og økonomiske politik i 2012-2013.
Kommissionens landespecifikke henstillinger
kommer som svar på de planer, hvert enkelt land afleverede tidligere på året for sine budget- og økonomireformer i det kommende år.
De tager højde for de enkelte landes økonomiske situation og giver konkrete råd til, hvordan der kommer mere økonomisk vækst og beskæftigelse.
En samlet vurdering ![]()
![]()
![]()
af udviklingen indtil nu viser, at landene er ved at reformere deres statsbudgetter i overensstemmelse med de prioriteter, de 27 regeringer var blevet enige om. Flere lande er i gang med store økonomiske reformer, som bl.a. betyder strukturændringer på arbejdsmarkedet. Mange har også taget fat på finansverdenen.
Men der skal ske mere, og det skal gå stærkt, så der kan rettes op på vaklende økonomier og gældskrisen i euroområdet. Landene skal gennemføre flere initiativer, der skaber vækst, og bringe ledigheden ned. Der skal også flere initiativer til for at hjælpe unge med at finde arbejde eller få en uddannelse.
Langsigtet vækst
Landene har ikke gjort nok, og derfor har EU ikke nået de aftalte mål om beskæftigelse, forskning og udvikling, uddannelse og kampen mod fattigdom.
Der skal gøres mere for at give erhvervslivet flere muligheder og finde nye kilder til job, bl.a. inden for tjenesteydelser, energi og den digitale sektor.
EU skal have en arbejdsstyrke med bedre kvalifikationer, som modsvarer markedets behov, og samtidig skal innovationen have et skub. Desuden er der behov for en ekstra indsats for at hjælpe økonomien på fode og klare konsekvenserne ved en aldrende befolkning.
Henstillingerne indgår i det første "europæiske halvår". Det er et forløb på seks måneder, hvor regeringerne i EU-landene hvert år skal have tætte drøftelser om deres finanslove og økonomiske politik.
Som led i halvåret har Kommissionen desuden udsendt generelle henstillinger for euroområdet ![]()
![]()
![]()
.
Fuldendelse af halvåret
Det Europæiske Råd mødes den 28. og 29. juni for a drøfte henstillingerne. Når de er godkendt i juli, skal hvert land indarbejde dem i sin egen finanslov og økonomiske politik for 2012-2013.
Kommissionen og andre EU-lande vil så følge med i, hvordan hvert land gennemfører foranstaltningerne, som led fagfællebedømmelsen (peer review).