Sti

Forårsprognose: på vej mod en langsom genopretning - 11/05/2012

Hænder, der holder kikkert på søjlediagram © istock/RBFried

EU's økonomi vurderes til at være i en lille recession. Men der ventes en langsom genopretning fra årets anden halvdel.

Ifølge forårsprognosen English , der udkom den 11. maj, ventes det reale bruttonationalprodukt (bnp) i år at ligge uændret i EU og at falde en anelse i euroområdet. Samtidig har EU's udspil til at tackle gældskrisen også hjulpet med til at lette presset på finansmarkederne. Hvis investor- og forbrugertilliden vender tilbage, kan vi regne med, at der igen gradvis kommer gang i den indenlandske efterspørgsel.

Der ventes vækst i andet halvår 2012 og endnu mere i 2013. Bnp ventes at stagnere i EU som helhed og falde med 0,3 % i euroområdet i år, og til næste år ventes en vækst på 1,3 % i EU og 1,0 % i euroområdet.

Økonomien er dog stadig skrøbelig, og væksten bliver ujævnt fordelt i EU-landene, især på grund af de forskellige strukturelle udfordringer, finansieringsomkostninger og bæredygtigheden i de offentlige finanser.

Samlet set bør den forventede genopretning hjælpe til på arbejdsmarkedet i 2013. Men det kommer til at tage tid, før det kan ses på ledighedstallet, som ventes at blive liggende på 10,3 % i EU og 11 % i euroområdet i både 2012 og 2013.

Selv om produktionen faldt i 2011, gik det væsentlig bedre med statsfinanserne i EU. Der ventes yderligere fald i de offentlige underskud i 2012 og 2013.

Samtidig ventes inflationen at falde langsomt tilbage og ende på under 2 % i 2013.

Mere om EU's økonomiske prognoser

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links