Sti

Lån uden banker: Skal der reguleres mere? - 22/03/2012

Stabel euromønter ©EU

For låntagerne kan det være et tiltrængt alternativ til de traditionelle banker – for andre kan det være en trussel mod den økonomiske stabilitet. Kommissionen vil gerne høre, hvad du mener om "skyggebankerne".

Skyggebanker optræder typisk som et mellemled mellem investorer og låntagere. De sørger for kredit og likviditet, men tager ikke mod indskud som almindelige banker. Derfor er de ikke underlagt de samme regler som resten af banksektoren.

I 2010 anslog man, at skyggebankerne sad på omkring 46 billioner euro (omkring 300 billioner kroner) på verdensplan. Det svarer til 25-30 % af den samlede finanssektor.

For at undgå en gentagelse af den nuværende finanskrise er EU i gang med reguleringsreformer i hele finanssektoren – især i bankvæsenet. På grund af skyggebankernes vækst og det manglende tilsyn har Kommissionen startet en offentlig høring for at øge forståelsen af, hvad skyggebanker er og gør, og hvilken form for regulering eller tilsyn der kan være brug for.

Der kan bl.a. være tale om følgende former for virksomhed:

  • pengemarkedsfonde og andre slags investeringsfonde, der tager imod en form for indskud
  • investeringsfonde, der giver kredit eller bruger lånekapital, f.eks. de såkaldte hedgefonde
  • finansieringsvirksomheder og værdipapirselskaber, der giver kredit eller garantier
  • forsikrings- og genforsikringsselskaber, der udsteder eller garanterer kreditprodukter
  • securitisering og transaktioner med udlån og tilbagekøb af værdipapirer

Sådanne aktiviteter betyder flere muligheder for at skaffe finansiering og giver alternativer til bankindskud. De giver også en mulighed for spredning af risikoen uden for bankverdenen.

Men samtidig er sådanne virksomheder udsat for mange af de samme risici som bankerne – uden bankernes sikkerhedsnet i form af regulering og tilsyn. Deres aktiviteter finansieres tit på kort sigt, og kunderne har mulighed for at trække deres penge ud hurtigt.

Ved at undgå den regulering, som gælder for almindelige banker, kan skyggebankerne også medføre, at reguleringsmyndighederne går efter laveste fællesnævner i resten af finanssystemet. Samtidig prøver andre finansielle virksomheder at flytte en del af deres virksomhed uden for regulering.

Nogle investeringsbanker bruger allerede skyggebanksystemet. Ganske vist er deres hovedvirksomhed normalt underlagt regulering og tilsyn, men deres transaktioner som skyggebanker er usynlige for reguleringsmyndighederne. Og i takt med, at reguleringsmyndighederne prøver at styrke tilsynet med finansverdenen, er der en risiko for, at flere virksomheder går til skyggebankerne.

Høringen sætter fokus på fem områder: regulering af banker, regulering af aktivstyring, aftaler om udlån/tilbagekøb af værdipapirer, securitisering og anden skyggebankvirksomhed.

Resultaterne fra høringen vil Kommissionen – sammen med EU's finanstilsynsmyndigheder – bruge til at beslutte, hvilke skridt der er hensigtsmæssige på EU-plan.

Interesserede kan indsende bemærkninger til høringen før den 1. juni 2012.

Der vil blive holdt en konference om regulering af skyggebanker i Bruxelles den 27. april.

Mere om skyggebanker og konferencen i april DeutschEnglishfrançais

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links