Sti

Støtte til Grækenland - 19/03/2012

Udsigt over Athen mod havet © istock/Yuliya Kryzhevska

EU giver praktisk rådgivning, så Grækenland igen kan skabe vækst og job.

I begyndelsen af 2010 udløste stigende statsgæld og statslige underskud en tillidskrise for euroen. Uroen på markedet ramte især Grækenland. Mange investorer mente, at landet var i fare for at misligholde sin gæld, der var blevet for stor.

For at hjælpe Grækenland satte eurolandene og IMF i maj 2010 en akut lånepakke English sammen på 110 milliarder euro (ca. 850 milliarder kroner). Det var en betingelse, at den græske regering skulle gå videre med reformerne af de offentlige finanser og den økonomiske politik.

I den forbindelse bad Grækenland om hjælp fra Kommissionen, som nedsatte en ekspertgruppe DeutschEnglishfrançaisportuguês . Dens opgave blev at hjælpe regeringen med at gennemføre reformerne. Målet? At få sat skub i landets økonomi og jobskabelsen.

Denne hjælp er afgørende for at holde gang i reformerne og med til at sikre, at Grækenland i sidste uge fik anden runde med økonomisk bistand English .

Holdarbejde

En af eksperternes hovedopgaver var at sikre, at EU's støttemidler – som ikke indgår i redningspakken, og som lige nu er en af Grækenlands eneste kilder til finansiering af vækst – målrettes bedre.

Eksperterne har hjulpet Grækenland med at omlægge en stor del af midlerne til 181 projekter med stor gennemslagskraft, viser ekspertholdets seneste rapport ελληνικάEnglish . Der er bl.a. tale om 5 motorvejsprojekter, som kan give op til 30 000 job, og støtte til mindre virksomheder, der har behov for kredit.

Samtidig har eksperterne hjulpet til med at gøre skattevæsenet mere effektivt. Regeringen har opkrævet 945 millioner euro (næsten 7,5 milliarder kroner) i ubetalte skatter. Det er over dobbelt så meget som oprindelig planlagt.

De har også delt deres viden om, hvordan man strømliner den offentlige administration, både centralt og lokalt. Det betyder også mindre bureaukrati i vigtige erhvervssektorer.

Men jobbet er ikke færdigt endnu. For eksempel arbejder ekspertholdet på at øge tempoet i toldkontrollen – her og nu tager toldklarering af varer dobbelt så lang tid som i resten af EU. Hvis tempoet stiger, bliver det billigere for virksomhederne.

Grækenland får yderligere opbakning i form af forslag til øget vækst fra Kommissionens formand, José Manuel Barroso.

Mere om Kommissionens ekspertgruppe i Grækenland DeutschEnglishfrançaisportuguês

Mere om den græske økonomi English

EU's reaktion på den økonomiske krise English

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links