Når du køber noget i et andet EU-land, bør du ikke betale mere for at bruge den betalingsmetode, du foretrækker, end du skal gøre derhjemme.

Bankkort og smart phones er en hurtig og enkel måde at betale for varer og tjenesteydelser på, især på internettet. Men den manglende konkurrence i EU betyder ineffektive elektroniske betalingssystemer, høje omkostninger og begrænsede muligheder for både købere og sælgere.

Kommissionen undersøger nu, hvordan man kan sætte skub i konkurrencen og øge innovationen.

EU lægger ud med at høre offentligheden om, hvordan vi kan nå disse mål. Et debatoplæg skitserer nogle af spørgsmålene og giver en række bud på, hvordan de kan løses:

• konkurrence – bedre markedsadgang for de nuværende betalingsformidlere og lettere adgang til markedet for nye virksomheder

• sikkerhed og databeskyttelse – hvis kontantløse betalinger bliver sikrere, vil folk være mere tilbøjelige til at bruge dem

• klare oplysninger om gebyrer – forbrugerne skal beskyttes mod skjulte gebyrer, og priserne kan holdes nede, hvis de kan sammenlignes

• systemer, der virker i hele EU – fælles tekniske standarder giver større kompatibilitet. Her og nu betyder nationale forskelle f.eks., at bankkort ofte ikke kan bruges uden for det land, hvor de er udstedt.

Vores onlinehøring varer indtil den 11. april 2012. Der bliver taget højde for de bidrag, vi får, når der skal træffes beslutning om de videre tiltag. De ventes at blive offentliggjort inden juli.

Eventuelle forslag, der kommer som følge af høringen, skal hænge sammen med de fælleseuropæiske standarder , der allerede er udviklet for overførsler med kredit- og debetkort.

Hjælp til e-handel

De skal også understøtte EU's initiativer til at styrke handelen på internettet (e-handel), f.eks. de 16 nye forslag , der skal sætte skub i den elektroniske handel.

Beskyttelse af forbrugere på nettet

Hvis forbrugerne skal beskyttes, og der skal skabes tillid blandt forbrugerne, er det nødvendigt at håndhæve EU's regler for handel online. EU har udført regelmæssige undersøgelser af websteder, der tilbyder varer eller tjenesteydelser.

Senest har der været en "razzia" af omkring 500 websteder for forbrugerkredit. Heraf blev 70 % fanget i at overtræde EU's regler for forbrugerbeskyttelse. De virksomheder, der står bag hjemmesiderne, vil blive bedt om at bringe sagerne i orden – og hvis det ikke sker, kan de ende i retten.