Sti

Foreløbig økonomisk prognose: økonomien går i stå - 19/09/2011

Hænder, der holder kikkert på søjlediagram © istock/RBFried

Væksten i EU ventes nærmest at gå i stå ved udgangen af 2011 på grund af gældskrise og turbulens på finansmarkederne.

Det går langsommere med den økonomiske vækst i EU og euroområdet siger Kommissionen i sin seneste vurdering English for anden halvdel af året.

Den økonomiske vækst i EU ventes nu at ligge meget lavt i andet halvår af 2011. Ud fra udsigterne for de syv største EU-lande regner man med en bnp-vækst på kun 0,2 % i tredje kvartal - i både EU som helhed og euroland - og i fjerde kvartal 0,2 % i EU og 0,1 % i euroland.

Udsigterne skyldes flere faktorer. Bl.a. rammes eksporten fra EU af svagere globale markeder, og den indenlandske efterspørgsel er også faldende.

De fortsatte problemer på finansmarkederne og gældskrisen i visse eurolande har også lagt en dæmper på optimismen, og det gør det dyrere for erhvervslivet at investere.

Usikkerheden på markederne og bekymringerne om gældskrisen kan betyde, at perioden med lav vækst i EU kommer til at vare længere og bliver mere alvorlig end forudset i Kommissionens fulde prognose DeutschEnglishespañolfrançaisitalianopolski fra foråret.

Inflationen på vej ned

Inflationen ventes at falde gradvis på grund af lavere råvarepriser, svagere global efterspørgsel og moderate lønstigninger, men den ventes at ligge over 2 % indtil udgangen af 2011.

Årets væksttal

Der var stærk vækst i første kvartal af 2011, og derfor ventes en bnp-vækst for hele året på 1,7 % for hele EU og 1,6 for eurolandene.

Kommissionen offentliggør økonomiske prognoser fire gange om året. De omfattende forårs- og efterårsprognoser dækker vækst, inflation, beskæftigelse og offentlige budgetunderskud og gæld for alle EU-landene og flere andre lande.

De mindre, foreløbige prognoser - der normalt kommer i februar og september - gennemgår udviklingen siden den seneste prognose, men kun for de største økonomier.

Den næste prognose, der dækker alle EU-landene og rækker længere ud i fremtiden, vil blive offentliggjort i november.

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links