Sti

Gradvist og ujævnt opsving - 30/11/2010

Kikkert med euromønter på linsen © EU

EU's økonomiske opsving forventes at fortsætte i 2010-2012 med en beskeden beskæftigelsesvækst fra næste år.

Kommissionens seneste økonomiske prognose English regner med en BNP-vækst på omkring 1¾ % i 2010-2011, der stiger til ca. 2 % i 2012 i takt med større investeringer og forbrug.

Det fører til en mindre bedring på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen ventes at stige med næsten ½ % i 2011 og med omkring ¾ % i 2012. Arbejdsløsheden falder gradvis til omkring 9 % i 2012 fra omkring 9½ % i 2010.

Eksporten er vokset støt gennem nogen tid. Den globale økonomiske aktivitet forventes dog at tage af i anden halvdel af indeværende år og i 2011 og dermed lægge en dæmper på EU's eksportvækst.

På den anden side ser det økonomiske opsving, der begyndte i tredje kvartal af 2009, ud til at brede sig. Vækst i eksporten fører i reglen til, at industrien investerer i nyt eller bedre udstyr.

Derfor ventes den indenlandske efterspørgsel at rette sig noget i takt med, at virksomhederne investerer, og forbruget stiger. Imidlertid kan myndighedernes bestræbelser for at begrænse det offentlige underskud dog få forbrugerne til at købe mindre.

Der er fortsat udsigt til en forholdsvis afdæmpet inflation i EU - i gennemsnit 2 % i år og næste år, hvorefter den falder til omkring 1¾ % i 2012. I euroområdet forventes den at ligge på ca. 1¾ % i 2011-2012.

Med den stigende økonomiske aktivitet og de offentlige nedskæringer vil omkring halvdelen af EU-landene få et lavere samlet offentligt underskud i 2010 end i 2009. Underskuddet ventes at falde i 24 lande næste år.

De samlede tal dækker over et ujævnt opsving i de forskellige EU-lande - nogle rejser sig hurtigere fra recessionen end andre. Deres økonomier står nemlig ikke over for lige store udfordringer (f.eks. afhængigt af, hvor meget huspriserne er faldet, eller hvilke sektorer der skal omstruktureres). Der sker også en afbalancering i hele EU og euroområdet.

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links