Sti

Handel med finansielle produkter - nye regler for sikrere markeder - 16/09/2010

EU's reformer skal ses som en reaktion på den globale finanskrise © AP

Foreslåede ændringer af EU's regler vil gøre baissespekulation og handel med derivater uden for børsen sikrere og mere åben.

Reformerne indgår i en række initiativer, som Kommissionen har taget for at skabe et mere harmoniseret og solidt finanssystem for EU i kølvandet på den verdensomspændende økonomiske krise.

Forslagene, som blev bekendtgjort i går, vil betyde mindre risici og bedre koordinering af forebyggelsen blandt EU-landene, udtaler EU's kommissær for det indre marked, Michel Barnier.

Ifølge en af de foreslåede forordninger skal investorer, der handler med derivater uden for børsen DeutschEnglishfrançais nu forbi en clearingcentral. Handlerne skal indberettes til registrerede værdipapircentraler, der reguleres af den nye Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed.

Ifølge det andet forslag skal alle baissespekulationer (også kaldet korte positioner) markeres som sådan på børserne. Investorer med korte positioner af en vis størrelse skal indberette dem til tilsynsmyndighederne og børsen. Forslaget handler også om regulering af korte positioner inden for statsgæld, der er opstået gennem "credit default swaps".

Forslagene skal nu til behandling i Europa-Parlamentet og Rådet (økonomi og finans).

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links