Sti

Indskudsgarantiordninger - beskyttelse af kontohavere - 12/07/2010

Eurosedler i sparegrisen © EU

Forslag om at forbedre beskyttelsen af kontohavere og småinvestorer og indføre lignende ordninger for forsikringspolicer.

Kommissionen lagde i dag nye regler på bordet, der skal forbedre beskyttelsen af kunder i banker og investerings- og forsikringsselskaber, der går konkurs - reglerne er et led i bestræbelserne for at genskabe tilliden til finansielle tjenesteydelser.

Pakken DeutschEnglishfrançais er det seneste af en række lovtiltag i EU som følge af finanskrisen, der skal gøre branchen mere gennemsigtig og ansvarlig.

En del af pakken drejer sig om EU-lovgivning om, at medlemslandene skal indføre ordninger til at finansiere skadesløsholdelse af indskydere, når banker går konkurs. Ordningerne skal indeholde en mindstegaranti.

Sidste år hævede EU mindstegarantien fra 20 000 til 50 000 euro (ca. 150 000-375 000 kroner) som det første af to trin. Dækningen hæves til 100 000 euro (750 000 kroner) ved udgangen af 2010.

De højere faste garantier skal forhindre stormløb på bankerne, fordi kunderne vil flytte deres indestående til lande med bedre dækning - som det skete i 2008 i de første panikagtige kriseuger i Europa.

De nye regler betyder kortere frister for at holde indskydere skadesløse. I øjeblikket har bankerne tre måneder. Kommissionen vil have, at pengene skal udbetales i løbet af uge, når en bank går ned - som i USA.

Et andet forslag skal fjerne bekymringen for, om de nationale indskudsgarantiordninger har penge nok. Bankerne skal bidrage til ordningerne regelmæssigt, og banker med mere risikofyldte aktiviteter skal lægge et større beløb. Når det strammer til, skal ordningerne kunne låne fra hinanden.

Den reviderede lovgivning gælder ikke kun private, men også virksomheder, der i øjeblikket ikke er omfattet af de nationale ordninger. Den giver også mulighed for tilbagebetaling i andre valutaer.

Kommissionen ønsker lignende ændringer af investorgarantiordninger. Disse ordninger beskytter mod bedrageri, fejlbehandling eller problemer med de operative systemer - men ikke mod investeringsrisici.

Erstatningen til investorer stiger fra et mindstebeløb på 20 000 euro (150 000 kroner) til et fast loft på 50 000 euro (375 000 kroner). Der bliver mere beskyttelse mod svindel som i Madoff-sagen.

Forslagene skal godkendes af Rådet og Parlamentet.

Kommissionen varslede også planer om at tilbyde en ligende beskyttelse for forsikringspolicer. Nogle lande har allerede forsikringsgarantiordninger, men der findes ingen regler, der gælder i hele EU. En offentlig høring DeutschEnglishfrançais er på vej.

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links