Sti

EU's dagsorden for G20-topmødet: Holdbar vækst og finansreformer - 25/06/2010

G20-topmøde, Toronto, Canada © SMO

G20-ledere, finansminstre og centralbankchefer mødes i Toronto den 26.-27. juni for at drøfte genopretningen efter den globale finanskrise.

EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, repræsenterer EU sammen med Rådets formand, Herman van Rompuy. De rejser til Toronto med klare EU-prioriteter i kufferten.

Det første punkt på ønskesedlen er at sikre kraftig og holdbar vækst. EU og de andre medlemmer af G20 er enige om, at der skal udvikles en koordineret strategi for at komme ud af den nuværende krise. Strategien skal sikre, at både politikkerne og de offentlige finanser holder på mellemlang og lang sigt.

EU satser på yderligere fremskridt med reformer af finansmarkederne. Dette blev understreget med løftet om, at resultaterne af bankernes stresstest skal offentliggøres i juli.

Et andet punkt på EU's dagsorden er en skat på finansinstitutioner, som EU har opfordret sine medlemmer til at indføre. Sådan fordeles byrderne mere ligeligt, og finansverdenen får et incitament til at undgå for store risici. Men samtidig lægger EU vægt på, at debatten om et sådant skattesystem - og en fælles skat på finanstransaktioner - også skal fortsættes på internationalt plan, så der kommer til at gælde ens regler for alle.

EU håber, at topmødet i Toronto vil bane vejen for konkrete fremskridt på G20-topmødet i Seoul i november 2010, bl.a. støtte til global handel uden protektionisme.

G20 blev oprettet i 1999 og samler politiske og økonomiske ledere fra 19 lande samt EU. Blokken tegner sig for omkring 90 % det globale bruttonationalprodukt og 80 % af verdenshandelen.

Følg formand José Manuel Barroso på topmødet

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links