Sti

Finansbranchen - ikke flere kriser - 02/06/2010

Standard & Poor's - udsigter på børsen i New York © Reporters

EU foreslår fælleseuropæisk tilsyn med kreditvurderingsbureauer og en offentlig debat om, hvordan finansielle institutioner styres.

Der var allerede planer om udkast til regler for kreditvurderingsbureauer DeutschEnglishfrançais som led i EU's nye system for tilsyn med finansbranchen. Og EU's ledere havde sagt god for planerne i fjor. Men forslagene kommer på bordet, samtidig med at der stilles nye krav om strammere tilsyn med disse private virksomheder.

Investorerne støtter sig til kreditvurderingsbureauerne, når de vil vide, hvor meget risiko der er ved bestemte aktiver. Bureauerne er vigtige for finansmarkedernes stabilitet og for prisen på og muligheden for at optage lån. De er blevet kritiseret for at have bidraget til finanskrisen ved at undervurdere risici og - for nylig - for at have en del af ansvaret for den græske gældskrise.

Hidtil er finanstilsynet blevet foretaget på nationalt plan. Med det nye system skal der oprettes en EU-tilsynsmyndighed DeutschEnglishfrançais , som selv skal føre direkte tilsyn med kreditvurderingsbureauer, der er registreret i EU, herunder europæiske filialer af bureauer i andre lande. Tre af de største bureauer - Fitch, Moody's og Standard & Poor's - har hovedkontor i New York.

Ifølge de planer, der nu er fremlagt, skal det nye værdipapirtilsyn, som ventes at åbne senest i 2011, have ret til at indlede undersøgelser, udføre inspektioner og foreslå bøder. Kreditinstitutter, banker og investeringsselskaber skal stille oplysninger til rådighed for bureauer, de ikke selv bruger, så disse bureauer kan udarbejde uafhængige vurderinger.

Tanken er, at hvis der føres centralt tilsyn med bureauerne, kommer der mere indsigt i transaktionerne, mere beskyttelse af investorerne og mere konkurrence i kreditvurderingsbranchen.

Kommissionen har også indledt en offentlig høring DeutschEnglishfrançais om virksomhedsledelse i finansbranchen, herunder både banker og forsikringsselskaber. Et af spørgsmålene er, hvordan man fører tilsyn med ledende medarbejdere og får inddraget finanstilsynene i virksomheders ledelse.

EU vil også gerne have feedback om, hvordan man aflønner bankfolk - uden samtidig at opfordre til overdreven risikotagning. Kommissionen har spillet ud med retningslinjer om aflønningspolitikken, men to dugfriske EU-rapporter viser, at mange lande endnu ikke har taget forslagene til sig.

Mere om selskabsret og virksomhedsledelse DeutschEnglishfrançais

Mere om EU's politik for finansielle tjenesteydelser DeutschEnglishfrançais

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links