Sti

Slut med de røde tal - 12/11/2009

Kvinde bruger kikkert med euromønter © EF

I kølvandet på den økonomiske krise står mange lande med et underskud på statsfinanserne langt over de tilladte 3 %. Kommissionen foreslår frister for lukning af hullerne.

For et år siden ville det have været uhørt med et underskud på statsfinanserne på to-tre gange så meget som EU-loftet. Nu er det mere regelen end undtagelsen – det er arven efter en økonomisk krise, der truer med at trække EU tilbage i recessionen.

EU-landene skal have styr på statsfinanserne igen – det er alle enige om. Spørgsmålet er bare hvor hurtigt. Mange tøver med at skære ned på udgifterne i den nærmeste fremtid, fordi de er bange for at bringe den spirende vækst i fare. Ifølge Kommissionens tidsplan English har 13 lande mellem to og fem år til at rette op på statsfinanserne igen.

Ifølge EU's regler skal nuværende og kommende brugere af euroen holde deres budgetunderskud under 3 % af bruttonationalproduktet. Når økonomien begynder at knirke, har de dog en vis fleksibilitet. Reglerne, som indgår i EU’s stabilitets- og vækstpagt, skal forhindre ubalancer, der kan underminere euroen.

I 2007 havde EU-landene i gennemsnit et underskud på 0,8 % af BNP, mens tallet for 2008 var 2,3 %. I år ventes en tredobling til 6,9 %, og tallet ventes at stige yderligere til 7,5 % i 2010.

Ubalancen mellem de statslige indtægter og udgifter blev afgrundsdyb under krisen, fordi landene satte udgifterne i vejret for at holde sammen på banksektoren og sætte sving i økonomien. Da skatteindtægterne samtidig var i frit fald, blev mange nødt til at låne pengene.

Selv om renteniveauet ligger lavt, er det allerede dyrt nok at betale denne gæld tilbage. Hvis renterne stiger, kan den økonomiske genopretning gå i stå, advarer økonomikommissær Joaquín Almunia.

Kommissionen har foreslået 2013 som frist for ni landes vedkommende: Tyskland, Frankrig, Spanien, Østrig, Holland, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien og Portugal.

Italien og Belgien får frist til 2012, Irland 2014 og Storbritannien til finansåret 2014-15. Henstillingerne skal godkendes af ministerrådet.

For Frankrig, Spanien, Irland og Storbritannien er forslagene en forlængelse. Disse lande stod egentlig med en strammere frist, fordi de allerede havde underskud på over 3 % i fjor.

Kommissionen har opfordret Grækenland til at gå i gang omgående og bemærker, at landet ikke har gjort nok for at mindske underskuddet. Grækenland regner med at få et underskud på næsten 13 % i år, og det er væsentlig mere end tidligere anslået.

Mere om EU's procedure ved for store offentlige underskud

 

Finans- og økonomikrisen – EU's reaktion

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links