Sti

Økonomien i EU retter sig op hurtigere end ventet - 14/09/2009

Forretningsmand læser avis ©EF

Forventning om ny vækst fra andet halvår af 2009. Udsigterne er stadig usikre, men der er mindre frygt for en hård og langvarig recession.

EU's økonomi viser tydelige tegn på at være på vej op igen, og der ventes atter vækst i andet halvår af 2009. På grund af den kraftige afmatning ved udgangen af 2008 og begyndelsen af 2009 er prognosen for året som helhed dog uændret: Der ventes et fald i BNP på 4 %, både i euroområdet og i EU som helhed.

De bedre udsigter for EU afspejler til en vis grad, at det lysner rundt omkring i verden. Visse regioner – især de nye økonomier i Asien – forudser solid vækst i det næste halve år.

Men der er også særlige europæiske årsager til, at det kan være svært at bevare pessimismen. Det går bedre på finansmarkederne, og der er kommet ny økonomisk aktivitet – blandt andet på grund af tilskud til skrotning af biler og andre saltvandsindsprøjtninger fra staten.

Forbrugerpristallet faldt i første halvår, i takt med at energi- og fødevarepriserne faldt fra sidste års højdepunkt. Men nu, hvor råvarepriserne er på vej opad, ventes inflationen at stige frem til årets udgang.

For året som helhed ventes inflationen fortsat at ligge på 0,9 % i EU og 0,4 % i euroområdet. Udsigterne for næste år er usikre, og de offentlige finanser lider stadig under den økonomiske krise.

Det kommende opsving kan blive overraskende positivt. Det vil så vise sig, om det kan opretholdes. Kommissionens næste prognose, som kommer i november, skal se frem til udgangen af 2011 for alle 27 EU-lande.

Kommissionen offentliggør normalt sine økonomiske prognoser fire gange om året – detaljerede forårs- og efterårsprognoser og mindre, foreløbige prognoser i februar og september.

Denne foreløbige prognose English er baseret på opdaterede fremregninger for Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Spanien, Storbritannien og Tyskland, som sammen tegner sig for omkring 80 % af EU's BNP.

 

Mere om EU's foreløbige prognose

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links