Tilgængelighedsværktøjer
Værktøjer
Sprogvælger

Til næste år fylder euroen 10 år. Borgerne har valgt det nye design på en 2-euromønt.
Her kan du se vinderdesignet.
I 2009 er det 10 år siden, Den Økonomiske og Monetære Union ![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
indvarslede euroen. Det markerer eurolandene med en særlig 2-euromønt.
I en onlineafstemning om, hvordan mønten skal se ud, har borgerne valgt deres favorit blandt de fem designforslag, eurolandenes møntanstalter havde udvalgt.
Siden afstemningen blev sat i gang den 31. januar, har 141 675 borgere bosat i EU stemt. Vinderdesignet, der løb med 41,48 % af stemmerne, er skabt af George Stamatopoulos, der arbejder som designer for Grækenlands nationalbank.
I januar 2009 udsteder de 15 eurolande omkring 90 millioner mønter med det nye motiv.
Det er anden gang, alle eurolandene udsteder en fælles erindringsmønt. Første gang var i 2007 for at markere 50-året for undertegnelsen af Romtraktaten, der lagde grundstenen til EU. Normale euromønter har en side, der er fælles i alle lande, og en national side, hvor nationalhelte, nationale symboler eller regerende monarker er afbildet.
Erindringsmønter har altid en pålydende værdi på 2 euro. Som alle euromønter kan de bruges overalt i euroområdet, men mange vil nok blive opkøbt af samlere.