Sti

Erasmus beriger de unge - 03/02/2012

Siden 1987 har Erasmus givet næsten 3 millioner unge mulighed for at studere eller komme i praktik i udlandet.

De unge er særligt udsatte for arbejdsløshed og følgerne af den økonomiske krise. På topmødet i januar gav EU's stats- og regeringschefer hinanden hånd på, at de ville forbedre de unges jobudsigter.

Det kan Erasmus hjælpe til med ved at tilskynde de unge til at rejse ud i verden. Programmet giver dem mulighed for at leve i et andet land, lære et nyt sprog og blive mere tilpasningsdygtige. Det giver færdigheder, der er i høj kurs på arbejdsmarkedet.

Ny tilværelse og et større udsyn

Erasmus er et af EU's største hits. I 2011 kunne hele 250 000 unge komme på studie- eller praktikophold i et andet land takket være programmet. Undervisere kan også komme på udveksling, og det giver bedre kvalitet i de videregående uddannelser i EU.

Markeringen af 25-års jubilæet blev skudt i gang i Bruxelles med en konference om, hvordan Erasmus i 25 år har ændret manges tilværelse og åbnet manges øjne. Der bliver afholdt andre arrangementer over hele EU. Bl.a. holder det danske EU-formandskab en opfølgende konference den 9. maj.

Hvert af de 33 lande, der deltager i programmet, har udpeget to "Erasmusambassadører" – én studerende og én underviser – ud fra, hvilken betydning Erasmus har haft for deres erhvervskarriere og privatliv. Deres rolle er at tilskynde andre unge til at kaste sig ud i eventyret.

Nina Siig Simonsen på 25 år er den ene danske ambassadør. Hun læser forvaltning på Roskilde Universitet og var for et par år siden seks måneder i Litauen med Erasmus. Da hun kom tilbage, valgte hun at justere sine studieplaner i en mere europæisk retning. Nina mener, at et Erasmusophold er sundt for unge danskere, der godt kan leve lidt i deres egen privilegerede andedam.

Den anden danske ambassadør er designunderviser Connie Væver. Hun betegnes som en ildsjæl inden for udveksling og mener selv, at hendes internationale erfaring både har gjort hende mere rummelig og til en bedre lærer.

Hvad fremtiden byder på

Hvert år har Erasmusprogrammet flere og flere deltagere. Det er det mest vellykkede udvekslingsprogram i verden.

Derfor har Kommissionen for nylig foreslået et nyt program, der hedder "Erasmus for alle" (2014-2020). Det skal samle alle nuværende EU-initiativer og internationale ordninger for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport og kan få op mod fem millioner deltagere.

Få mere at vide om Erasmus DeutschEnglishfrançais

Mød Erasmusambassadørerne English

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links