Sti

Stem på din yndlingskunstner - 31/10/2011

Plakat om publikumsprisen – European Border Breakers 2012

Agnes Obel er en af de ti vindere af musikprisen European Border Breakers 2012. Du har chancen for at udpege din favorit blandt prismodtagerne.

Musikprisen European Border Breakers (Ebba) gives til europæiske sangere eller musikgrupper inden for pop, rock, soul og elektronisk musik. Vinderne skal have haft succes med deres debutalbum i andre EU-lande end deres hjemland. Ved udvælgelsen af vinderne tager man hensyn til salg, spilletid på radiokanaler og succes på europæiske festivaler.

I 2012 er danske Agnes Obel en af prismodtagerne. De andre er Elektro Guzzi (Østrig), Selah Sue (Belgien), Ben l'Oncle Soul (Frankrig), Boy (Tyskland), James Vincent McMorrow (Irland), Afrojack (Holland), Alexandra Stan (Rumænien), Swedish House Mafia (Sverige) og Anna Calvi (Storbritannien).

Agnes Obel, der til daglig bor i Berlin, hædres for debutalbummet "Philharmonics". Hun skriver, synger og producerer selv alle sine sange, som har vundet genklang i flere europæiske lande. Den unge belgiske vinder, sangerinden Selah Sue, har på trods af sine kun 22 år allerede optrådt på flere europæiske festivaler og samarbejdet med flere af de største musikere i verden.

Vinderne modtager deres priser den 11. januar ved en ceremoni, der transmitteres af en række tv-kanaler og radiostationer i hele EU.

Publikum kan nu stemme på deres favorit blandt vinderne. Du kan afgive din stemme på nettet English fra den 1. november til den 31. december og få chancen for at vinde en indbydelse til prisuddelingen. Sidste år gik publikumsprisen til det tyske retroband The Baseballs.

Priserne uddeles under den hollandske musikfestival Eurosonic Noorderslag. Festivalen tiltrækker hvert år omkring 300 musikere og tusindvis af folk fra musikbranchen. En række af vinderne fra sidste år, bl.a. Saint Lu, Zaz og Stromae, har allerede meldt deres ankomst.

Ebba-prisen finansieres af EU's kulturprogram og uddeles i år for niende gang. Tanken med prisen er at slå til lyd for det europæiske musikmarked og opmuntre unge kunstnere til at udgive deres musik i udlandet.

EU's kulturprogram DeutschEnglishfrançais

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links