Sti

En hyldest til ny arkitektur i Europa - 18/04/2011

Berlins Neues Museum får Mies van der Rohe-prisen 2011 for moderne arkitektur.

Formanden for dommerkomitéen beskrev sir David Chipperfields renovering af en prominent bygning fra det 19. århundrede i den tyske hovedstad som en "ekstraordinær bedrift". Ved restaureringen af den krigsskadede bygning fik den britiske arkitekt og hans team nye og gamle træk til at gå op i en højere enhed. Han modtager 60 000 euro (næsten 450 000 kroner) ved prisuddelingen i Barcelona den 20. juni.

EU's pris for moderne arkitektur - også kendt som Mies van der Rohe-prisen - er siden 1987 hvert andet år blevet givet som en udmærkelse og en gulerod for nye talenter inden for arkitekturen. Enhver bygning, der er under to år gammel, og som er med til at skabe liv i byen, kan indstilles. Det kan være alt fra et privat hjem til et stort infrastrukturprojekt.

Neues Museum English var en af 343 bygninger fra 33 europæiske lande, som blev foreslået af fagfolk. De fem andre finalister var ungdomsteateret Bronks i Bruxelles, Maxxi-museet i Rom (Museo nazionale delle arti del XXI secolo), Danmarks Radios Koncerthus i København, Akropolismuseet i Athen og rehabiliteringscenteret Groot Klimmendaal i Holland.

Et boligprojekt i Girona i Spanien, Casa Collage English , vandt særprisen for nye arkitekter. Ramon Bosch og Bet Capdeferro får 20 000 euro (ca. 150 000 kroner) for deres fælles projekt.

Blandt de tidligere vindere kan nævnes lufthavnen i Stansted i England i 1990 og Den Norske Opera og Ballett i 2009.

Arkitekturen yder et væsentligt bidrag til den kulturelle og kreative sektor, der beskæftiger 8,5 millioner mennesker og tegner sig for 4,5 % af Europas bruttonationalprodukt. EU's kulturprogram - som har et samlet budget på 400 mio. euro (næsten 3 mia. kroner) for perioden 2007-2013 - støtter samarbejdsprojekter inden for arkitektur og kulturarv.

Mere om EU's arkitekturpris DeutschEnglishfrançais

EU's kulturprogram DeutschEnglishfrançais

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links