Sti

Børn skal kunne surfe sikkert - 10/02/2009

EU bag aftale om sikker brug af internet med 17 sociale onlinenetværk.

Sytten førende websteder er gået med til at beskytte unge, så de ikke sætter deres anonymitet og sikkerhed på spil uden at vide det. Der er tale om bl.a. Facebook, MySpace, YouTube, det franske videowebsted Dailymotiion og det populære virtuelle børnehotel, Habbo Hotel.

Sociale netværk på nettet er vokset med over 35 % i Europa det seneste år. Omkring 42 millioner mennesker bruger dem regelmæssigt, og tallet ventes at blive fordoblet frem til 2012.

Sociale onlinenetværk giver brugerne en følelse af at være blandt venner. I realiteten kan der være millioner af mennesker, som læser om dem. Disse digitale lagre med private oplysninger øger risikoen for, at en bruger bliver mobbet online eller kontaktet af en pædofil.

De er også en ren guldmine for firmaer, der vil gøre reklame online. Brugerne videregiver nemlig oplysninger om sig selv og kan derfor let nås med reklamer for varer og tjenester, de kunne være interesseret i.

Som led i en aftale, der blev underskrevet i anledning af Sikker Internet Dag DeutschEnglishfrançais , blev de 17 websteder enige om:

  • Brugerne skal kunne anmelde misbrug med et enkelt klik.
  • Profiler og kontaktlister for brugere under 18 skal som udgangspunkt have indstillingen "privat".
  • Der skal ikke længere kunne søges i private profiler for brugere under 18.
  • Mulighederne for at beskytte private oplysninger skal fremgå tydeligt, så brugerne kan se, om de kun deler deres oplysninger med vennerne - eller med hele verden.

 

Firmaerne lovede, at der ville være gjort store fremskridt med at gennemføre aftalen senest i april 2009. I visse tilfælde er standarderne allerede indført, i takt med at netværk prøver at beskytte sig mod anklager om krænkelse af privatlivets fred og ulovlig virksomhed. MySpace har i de seneste to år fjernet 90 000 seksualforbrydere.

EU-kommissær for informationssamfundet og medier, Viviane Reding, betegnede aftalen som et "vigtigt skridt" på vejen til sikrere sociale netværk for børn.

Kommissionen har også startet en kampagne mod virtuel mobning – dvs. mobning via internet eller mobiltelefon. Det er et voksende problem, som typisk består af fjendtlige meddelelser eller billeder eller videoer, der sættes på nettet for at ramme brugerne.

Som led i kampagnen sendes der på statslige og private tv-kanaler i EU et spot om en ung pige, der bliver offer for plageånder på nettet.

Mere om EU's program for et sikkert internet English.

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links