Sti

Er det nu bare for sjov? - 22/04/2008

Visuelle symboler for vold, groft sprog, skræmmende billeder, sex, stoffer, diskriminerende indhold og gambling

EU opfordrer computerspilsektoren til at indføre et effektivt klassifikationssystem, fordi flere og flere er bekymrede for, at voldelige computerspil kan føre til aggressiv adfærd.

Er der en sammenhæng mellem ekstremt voldelige computerspil og hændelser som skudepisoden på en finsk skole i november 2007? Det mener nogle lande, som har forbudt eller blokeret computerspil som Manhunt 2. Hvad med den mere udbredte vold i gaderne og den tilsyneladende pludselige stigning i antallet af knivoverfald? Nogle hævder, at der ikke er påvist nogen forbindelse, men europæerne er ikke så sikre. Én ting er sikker – forældrene skal vide, hvad det er, deres børn spiller.

EU vil have indført en adfærdskodeks for salg af computerspil til børn i løbet af to år. Samtidig skal der udarbejdes et gennemsigtigt og effektivt klassifikationssystem i hele Europa.

Computerspilbranchen i EU forventes at nå en omsætning på 7,3 mia. euro i år. EU-kommissæren for medier, Viviane Reding, glæder sig over boomet i salget af computerspil, men efterlyser "større ansvarlighed" i branchen. Hun beskriver det eksisterende fælleseuropæiske klassifikationssystem (PEGI) som et første skridt i den rigtige retning.

20 lande bruger PEGI, men målet er, at få alle EU-landene med. "Vores klare budskab er, at branchen og de nationale myndigheder skal gøre mere for at sikre, at alle forældre kan træffe de rigtige valg for sig selv og deres børn", tilføjer EU-kommissæren for forbrugere, Meglena Kuneva.

Hvad skal der gøres?

  • Branchen skal forbedre PEGI og PEGI Online og gøre bedre reklame for systemerne.
  • EU-landene bør integrere PEGI i deres egne klassifikationssystemer og udbrede kendskabet til systemerne.
  • Der skal findes nye metoder til at tjekke købernes alder.
  • Der skal udarbejdes en fælleseuropæisk adfærdskodeks for salg af spil til børn.

Der skal ske noget hurtigt. Computerspil er i stigende grad tilgængelige via internettet og mobiltelefoner, som forventes at tegne sig for 33 % af salget inden 2010. Branchen er allerede halvt så meget værd som hele det europæiske musikmarked og har overhalet omsætningen i biograferne.

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links