Sti

Mod nye horisonter - 18/01/2008

Logo for EU's konkurrence for unge journalister

EU's konkurrence for unge journalister stiller skarpt på udvidelsen

EU's journalistpris "udvid din horisont English" giver unge journalister chancen for at profilere sig. For at deltage skal man være mellem 17 og 35 år og bo i EU eller et potentielt kandidatland.

Konkurrencen arrangeres i samarbejde mellem Kommissionen og den europæiske forening for unge journalister, European Youth Press. Deltagerne skal skrive en artikel om, hvordan de ser på udvidelsen af EU. Man skal tilmelde sig konkurrencen English og indsende sin artikel senest den 15. marts.

Skriver du for et gymnasie- eller universitetsblad? Har du lige taget hul på din journalistkarriere? Eller er du allerede ved at være en garvet rotte i branchen? Nu har du chancen for at vise, hvad du kan.

Et panel af journalister og en repræsentant for Kommissionen udvælger en national vinder i hvert deltagerland. De 35 vindere vil i juni blive inviteret på en særlig pressetur til landene på Vestbalkan, som formentlig er de næste, der står for tur til at komme med i EU.

I takt med at EU udvides mod øst, åbner der sig ikke blot nye landskaber, men også nye horisonter. Europas journalister gør et vigtigt stykke arbejde ved at beskrive og kommentere disse ændringer.

Har du lyst til at deltage? Her er et par spørgsmål til at starte med:

  • fra seks til 27 lande – hvordan ser du på det europæiske samarbejde gennem de sidste 50 år? Og på kommende udvidelser?
  • hvilke fordele og ulemper er der ved at udvide EU?
  • nye EU-medlemmer –  er det godt for EU eller de nye medlemmer?

Tilmeldingsformular English

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links