Sti

Overensstemmelsesmærkning i EU - 19/04/2010

CE-mærket © EU

Kommissionen starter en informationskampagne om CE-mærket. Logoet skal skabe fri bevægelighed for varer og informere forbrugerne.

CE-mærket på en vare viser, at den opfylder EU's krav til sikkerhed, sundhed og miljøbeskyttelse, uanset om den er fremstillet i Europa eller ej.

Mærket har allerede eksisteret i over 15 år, men de fleste mennesker aner ikke, hvad det betyder. Mange tror, at mærket viser, at varen er lavet i Europa.

Informationskampagnen er også rettet mod erhvervslivet. Mærket giver ikke kun forbrugerne større sikkerhed, men blev også indført for at styrke varers frie bevægelighed på EU's indre marked.

CE-mærket skaber tillid og fungerer som et pas for varer, så de kan bevæge sig frit i hele EØS (dvs. EU plus Island, Liechtenstein og Norge). Både alt det administrative og omkosningerne begrænses, men det går ikke ud over sikkerhedskravene.

Ved at sætte CE-mærket på en vare påtager producenten sig hele ansvaret for, at den opfylder EU-lovgivningen.

Over 30 % af industriproduktionen - herunder computere, legetøj og elartikler - kan kun sælges på EU-markedet, hvis den har mærket.

 

Vil du vide mere om CE-mærket? DeutschEnglishfrançais

Spørgsmål og svar om CE-mærkning English

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links