Sti

Små virksomheder, store idéer - 06/05/2009

Første europæiske SMV-uge slår et slag for iværksættere og små virksomheder.

Godt 99 % af alle virksomheder i EU er små og mellemstore – SMV'er – dvs. de har under 250 ansatte. De beskæftiger mange mennesker og skaber de fleste nye job. Derfor forventes de også at spille en afgørende rolle i indsatsen for at hjælpe den europæiske økonomi ud af krisen.

Kommissionen afholder den første europæiske SMV-uge fra den 6.-14. maj. Over 1 000 arrangementer i 35 lande skal oplyse iværksættere om de forskellige støttemuligheder. Folk bliver også opmuntret til at starte egen virksomhed.

Temaugen skal munde ud i et partnerskab mellem EU og SMV'er, hvor EU tilbyder støtte og bistand, og de små virksomheder bliver mere konkurrencedygtige og stimulerer økonomien. Iværksætterne får også lejlighed til at udveksle bedste praksis og erfaringer.

Der bliver også sat fokus på EU's "Small Business Act" DeutschEnglishfrançais – et sæt regler, der skal skabe lige vilkår for alle små og mellemstore virksomheder i EU og fjerne unødig bureaukrati, så de bedre kan vokse og udvikle sig.

Princippet "tænk småt først" skal få de politiske beslutningstagere til at indtænke de små virksomheder i alle nye regler, så de ikke påfører dem unødige lovgivningsmæssige og administrative byrder. Kommissionen vil gøre det lettere for små virksomheder at få økonomisk støtte fra Den Europæiske Investeringsbank og opfordrer flere kvinder og unge til at starte egen virksomhed.

Over de seneste fem år har Kommissionen også lempet statsstøttereglerne, så det i dag er nemmere for små virksomheder at byde på offentlige kontrakter. Den arbejder i øjeblikket på at løse problemet med myndigheder og virksomheder, der betaler deres regninger for sent. Det gør det nemlig svært for de pågældende virksomheder at betale deres egne regninger til tiden og tvinger mange af dem til at dreje nøglen om.

Den europæiske SMV-portal

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links