Sti

Nyt europæisk netværk åbner døre for erhvervslivet - 06/02/2008

Netværkets logo

Enterprise Europe Network skal hjælpe og rådgive små og mellemstore virksomheder om EU's politikker, programmer og støtteordninger.

Har du en lille eller mellemstor virksomhed, og er du på udkig efter en forretningspartner i et andet EU-land? Eller ved du ikke, hvordan du skal udvikle en innovativ idé eller søge om forskningsstøtte fra EU? Så er der hjælp at hente hos det nye Enterprise Europe Network English.

Det nye netværk samler ca. 500 organisationer, bl.a. handelskamre, regionaludviklingskontorer og teknologicentre, og ca. 4 000 erfarne fagfolk.

"Støtten via netværket skal hjælpe små og mellemstore virksomheder med at blive mere innovative og styrke deres teknologiske kapacitet, især i deres første levetid", forklarer EU's kommissær for erhvervspolitik DeutschEnglishfrançaispolsky, Günter Verheugen.

Netværket omfatter ikke kun EU-landene, men også Armenien, Island, Israel, Makedonien, Norge, Schweiz og Tyrkiet. Selv om grænserne er ophævet i EU, er under en ud af ti små og mellemstore virksomheder aktiv uden for sit hjemland. Det skal netværket rette op på.

Små og mellemstore virksomheder har ikke altid lige let ved at holde trit med udviklingen i EU's regler og politik. Gennem det nye netværk kan de få information og rådgivning om de forskellige muligheder og deres eventuelle konsekvenser for den enkelte virksomhed. Netværket skal også oplyse om EU's mange støtteordninger – på regional-, social-, forsknings- og miljøområdet – og give Kommissionen feedback om, hvorvidt EU's politikker og tiltag opfylder virksomhedernes behov uden at skade konkurrenceevnen og innovationen.

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links