Sti

Ny kampagne viser, hvordan landbruget påvirker vores dagligdag - 21/10/2013

Gul mejetærsker pløjer en mark

Hvad enten der er tale om den mad, vi spiser, eller det tøj, vi har på, er vi omgivet af varer, som kommer fra de europæiske landmænd. Der er lanceret en ny EU-kampagne for at gøre os mere bevidste om den betydning, som landbruget har for vores hverdag.

Der er over 12 millioner fultidsarbejdende landmænd i EU og yderligere 36 millioner jobs, som er direkte baseret på det europæiske landbrug. En række undersøgelser har dog vist, at de europæiske byboere føler mindre og mindre tilknytning til landbruget og livet på landet. For at modvirke denne tendens har EU iværksat kampagnen "Det handler om vores rødder" for at fremhæve, hvor vigtigt landbruget er, og hvordan EU’s landbrugspolitikker bidrager til at støtte det.

Ikke bare mad

Kampagnen fokuserer på de mange ting, vi bruger, og som er afhængige af det europæiske landbrug. Fra franske oste i vores køleskabe og italiensk uld i vores tøj til hollandske tulipaner på vores borde - de europæiske landmænds arbejde findes overalt. Udover at fremvise det, de producerer, fremhæver kampagnen dog også landbrugets betydning på andre områder - fra at stimulere væksten i landdistrikterne til at beskytte Europas miljø og naturlandskaber.

På kampagnewebstedet "Det handler om vores rødder DeutschEnglishespañolfrançaisitalianoNederlandspolskilietuvių kalbaromână" forklares det nærmere, hvordan EU’s landbrugspolitikker fungerer, og der findes også specifikt materiel for landmænd og lærere, der gerne vil forklare mere om, hvad de laver, og hvordan EU hjælper. Der vil også blive afholdt forskellige arrangementer, således at folk kan lære mere om det europæiske landbrug på en interaktiv måde.

Hvorfor taler vi om landbrugspolitik?

Kampagnen er lanceret, efter at der i juli blev opnået enighed om at ændre EU’s landbrugspolitik fra og med 2014. Den fælles landbrugspolitik — undertiden forkortet til CAP (common agricultural policy) — skal sikre, at landmændene kan leve af deres arbejde, og at europæerne samtidig kan få gode fødevarer til rimelige priser.

Ændringerne af denne politik skulle gøre landbruget mere retfærdig, i og med at pengene fordeles mere ligeligt i hele EU. Der vil også være adgang til nye former for finansiering til at hjælpe en ny generation af unge landbrugere og gøre landbruget mere miljøvenligt.

Det handler om vores rødder DeutschEnglishespañolfrançaisitalianoNederlandspolskilietuvių kalbaromână

Mere retfærdigt og grønt landbrug

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links