Sti

Ko med mærke i øret © EU

Kommissionen vil beskytte forbrugere og garantere færdigpakket mad, man kan have tillid til i EU – Du skal kunne være sikker på at få det, der står uden på pakken.

EU's regler om fødevaresikkerhed og forbrugerbeskyttelse er klare: forbrugerne skal vide, hvad det er de køber, og alle ingredienser skal fremgå af mærkningen.

At der er fundet hestekød i produkter mærket som oksekød, har vist, at dette grundlæggende krav ikke er blevet overholdt overalt. Der er ikke noget i vejen for at sælge hestekød i EU, så længe det bare fremgår af mærkningen ligesom alle andre ingredienser.

Medlemslandene har arbejdet på at sikre, at alle fejlmærkede produkter tages af hylderne.

Kommissionen blev første gang gjort opmærksom på problemet af de britiske myndigheder den 8. februar. Der blev udsendt en varsling til alle EU-landene gennem netværket for fødevaresikkerhedsinformation English . Da landene først begyndte at kontrollere produkter, opdagede de, at en lang række kødprodukter ulovligt var tilsat hestekød.

Hvad gør EU nu?

Kommissionen har udarbejdet en plan, der skal koordinere et program af en måneds varighed, hvor produkter undersøges for udeklareret hestekød og for hestekød, der indeholder det smertestillende middel phenylbutazon (også kendt som "bute"). Det er ulovligt at anvende bute til dyr, der skal sælges som fødevarer til mennesker.

Den 15. februar godkendte medlemslandene planen – med mulighed for at forlænge kontrollen med yderligere en måned.

Hvad vil EU gøre fremover?

Fra den 13. december 2014 skal mærkningen ifølge EU's regler også angive, om tilsat protein i kødprodukter stammer fra samme type dyr.

Kommissionen vil snart komme med forslag om at:

  • forbedre harmoniseringen af sanktioner i forbindelse med svindel i forsyningskæden
  • udvide EU's regler om fødevarers oprindelse til at omfatte flere fødevaretyper (f.eks. æg, honning og oksekød fra lande uden for EU) og alle typer kød.

Bedre mærkning er ikke et middel til at sikre, at fødevarer på markedet er sikre. Producenter og forhandlere må ifølge loven kun sælge sikre fødevarer.

Formålet med bedre fødevaremærkning er at gøre forbrugerne i stand til at træffe et informeret valg, når de køber fødevarer, og anvende dem sikkert.

Mere om EU's regler om fødevaresikkerhed

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links