Tilgængelighedsværktøjer
Værktøjer
Sprogvælger

Vi kan se frem til nye kulinariske oplevelser i Europa. EU har planer om at få nye ingredienser op på hylderne i supermarket og ned på vores tallerkener.
Ingredienser fremstillet med nye teknikker og madvarer, som vi ikke traditionelt har spist i Europa, udgør kernen i Kommissionens seneste forslag om nyskabelser i fødevaresektoren.
Ifølge sundhedskommissær Markos Kyprianou vil forslaget "give forbrugerne i EU adgang til det sidste nye inden for fødevarer og skabe et gunstigt miljø for fødevareindustrien i Europa."
Nye fødevarer
er allerede omfattet af EU-lovgivningen. Men det nye forslag vil skabe et sæt mere effektive og praktiske regler. Forslaget bygger på erfaringerne fra den nugældende lov og inddrager den seneste teknologiske og videnskabelige udvikling.
For at strømline arbejdsgangen skal nye fødevarer vurderes og godkendes centralt – af EU’s vagthund for fødevaresikkerhed (EFSA) ![]()
![]()
![]()
. I øjeblikket er det de enkelte EU-lande, der har ansvaret for den første vurdering.
Produkter, der betegnes som sikre, vil så blive godkendt i hele EU. Det giver en hurtigere, enklere og mere ensartet godkendelsesprocedure.
Madvarer, som er almindelige uden for EU, men nye i Europa, kan sælges allerede fem måneder efter, at de er anmeldt. Ansøgerne skal blot bevise, at de er sikre.
Et eksempel på en ny ingrediens er en olie, der indeholder store mængder DHA (docosahexaensyre). Den bruges i mejeriprodukter og mælkeerstatning til folk med laktoseallergi. Den kan også bruges i smørbare fedtstoffer, morgenmadsprodukter, kosttilskud og diætpræparater.