Maritim fysisk planlægning

1. Hvad er det?

Finland © Lionel Flageul

Det handler om at planlægge, hvornår og hvor menneskelig aktivitet finder sted på havet – for at sikre, at det foregår så effektivt og bæredygtigt som muligt. Maritim fysisk planlægning involverer parterne i planlægningen af maritime aktiviteter på en transparent måde.

I juli 2014 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet lovgivning, som skal skabe en fælles ramme for maritim fysisk planlægning i Europa. EU-landene vil frit kunne planlægge deres egne havaktiviteter, men lokal, regional og national planlægning i fælles farvande vil blive mere forenelig gennem et sæt fælles minimumskrav.

2. Hvorfor er der behov for EU-regler om maritim fysisk planlægning?

Konkurrencen om havområder – til udstyr til vedvarende energi, akvakultur og andre vækstområder – har understreget behovet for effektiv forvaltning for at undgå potentielle konflikter og skabe synergier mellem forskellige aktiviteter.

3. Hvad er fordelene ved maritim fysisk planlægning?

Fordelene ved maritim fysisk planlægning er:

  • Færre konflikter mellem sektorer og flere synergier mellem forskellige aktiviteter.
  • Større vilje til at investere – takket være forudsigelighed, åbenhed og klare regler. Det vil hjælpe med at sætte skub i udviklingen af vedvarende energikilder og -net, oprette beskyttede havområder og fremme investering i olie og gas.
  • Bedre koordinering – mellem myndigheder i de forskellige lande gennem et fælles instrument for at skabe balance i udviklingen inden for en række aktiviteter på havet. Det vil blive enklere og billigere.
  • Større samarbejde på tværs af grænserne – mellem EU-landene om kabler, rør, sejlruter, vindanlæg osv.
  • Beskyttelse af miljøet – gennem tidlig konstatering af virkninger af og muligheder for anvendelse af områder til flere formål.

Officielle dokumenter

Mere info

Projekter

Det europæiske havatlas - Maritim fysisk planlægning

  • MASPNOSE – Forberedende foranstaltning vedrørende maritim fysisk planlægning i Nordsøen (2010-12)
  • Plan Bothnia – Forberedende foranstaltning vedrørende maritim fysisk planlægning Østersøen (2010-2012)
  • BaltSeaPlan – Regionsprogrammet for Østersøens projekt om indførelse af maritim fysisk planlægning i Østersøen (2009-2012)
  • TPEA – Grænseoverskridende planlægning i det europæiske Atlanterhavsområde – projekt om maritim fysisk planlægning i Atlanterhavet, herunder Det Keltiske Hav og Biscayabugten (2012-2014)
  • ADRIPLAN - Adriatisk-jonisk maritim fysisk planlægning (2013-15)

Workshopper

Det Maritime Forum

Maritime anliggender

Nyheder