Promotional :: Viden om havene 2020: Fra kortlægning af havbunden til oceanografiske prognoser.

Viden om havene 2020: Fra kortlægning af havbunden til oceanografiske prognoser.

25 November 2013

Resultat af offentlig høring. Resumé

Den 29. august 2012 iværksatte Europa-Kommissionen en grønbogshøring  om "Viden om havene 2020"-initiativet. Formålet var at lære mere om interessenternes meninger om mulighederne for fremtidig ledelse af initiativet og om en eventuel inddragelse af den private sektor. Høringen blev afsluttet den 15. december 2012.

I alt blev der modtaget 244 svar (29 fra civilsamfundet, 43 fra den private sektor, 95 fra den offentlige sektor og 77 fra forskerkredse) fra 30 lande, herunder lande uden for EU, hvis farvande deler grænse medlemsstaternes. Mange af besvarelserne, især fra de nationale regeringer, havde været igennem en omfattende intern høringsproces og afspejlede derfor flere organisationers alsidige meninger.  Dette blev anset for at være en repræsentativ prøveudtagelse.

Høringen gav mange detaljerede nuancer af juridiske og tekniske spørgsmål, som vil være yderst nyttige for den næste fase af "Viden om havene 2020". De vigtigste budskaber var imidlertid:

(1) Alle brugergrupper var enige om behovet for fri adgang til havdata, både i form af rådata og aggregeret data. Civilsamfundets konsortium mener, at havene er en fælles ressource, og derfor skal havdata være tilgængeligt uden restriktioner, især hvis det indsamles ved hjælp af offentlige midler. Den private sektor var overvejende positivt indstillet over for fri adgang, undtagen i tilfælde hvor kommercielt følsomme oplysninger kan blive eksponeret, eller hvor incitamentet til at indsamle data bortfalder. De offentlige myndigheder mente, at det ville sænke omkostningerne ved overvågning af miljøet. I særdeleshed mente næsten alle, at det bør være lettere at få data fra forskningsprojekter.

(2) Et par undtagelser blev bemærket vedrørende national sikkerhed, beskadigelse af kulturarvsteder og udsatte økosystemer, kommercielt følsomme oplysninger, tid til offentliggørelse af forskeres resultater samt sikkerheds- og ansvarsspørgsmål forårsaget af fejlfortolkning af data.

(3) Generelt var der enighed om, at en fælles platform til at formidle fiskeridata sammen med andre havdata herunder data der uddeles gennem EU's rumprogram Copernicus, bør være et langsigtet mål. Når disse systemer endeligt integreres bør det muliggøre en problemfri kortlægning af tværgående emner over forskellige tidsintervaller. De afgørende forudsætninger for at kunne opnå dette er datainteroperabilitet og gennemførelse af passende foranstaltninger til kvalitetskontrol.

(4) Strukturen i det nuværende europæiske havobservations- og havdatanetværk (EMODnet), især opdelingen i syv emnegrupper – geologi, dybdemåling, fysik, kemi, biologi, fysiske levesteder og menneskelige aktiviteter – blev betragtet som fornuftig.

(5) EMODnet-initiativets potentiale til at hjælpe med miljø- eller fiskerirapportering blev fremhævet. Over tid skal "push"-processen, hvorved havmiljø- eller fiskerirapporter leveres af offentlige myndigheder for at opfylde en juridisk forpligtelse, kan afløses af en "pull"-proces, hvor data gøres tilgængelige via Internettet og hentes af den kompetente myndighed ved hjælp af fælles teknologi. Dette vil mindske den administrative byrde.

(6) Der var overvældende enighed om behovet for en mekanisme til at rådgive medlemsstaterne og EU om de mest omkostningseffektive prøveudtagnings-, opmålings- og observationsprogrammer for hvert havområde. Deltagelse af videnskabelige organer, regionale havkonventioner, regionale hydrografiske kommissioner og de ansvarlige for indsamling af oplysninger blev foreslået. En regelmæssig proces skal tage hensyn til skiftende behov og teknologi.

(7) Den private sektor er interesseret i at blive mere involveret i fælles initiativer til datadeling som f.eks. EMODnet. Repræsentanter for erhvervssektoren gik generelt ind for at bruge deres offshoreanlæg eller fartøjer til en mere omfattende overvågning af havene. De ville imidlertid foretrække en ikke-lovgivningsmæssig tilgang.

(8) En række observationsteknologier som kræver yderligere forskning blev foreslået. Heraf nye sensorer der kan måle parametre automatisk, uden at det er nødvendigt at indbringe prøver til laboratoriet, blev betragtet som værende af høj prioritet.

Alle svar samt en sammenfattende rapport er tilgængelige på GD MARE’s websted. Deltagerne blev bedt om at kontrollere, at udkastet til resuméet nøje afspejlede deres meninger. På baggrund af deres feedback er få mindre ændringer blevet foretaget. Den endelige rapport vil blive det primære input til en konsekvensanalyse for at fastslå den bedste måde at udvikle og nå "Viden om havene 2020"-initiativets mål om øget produktivitet for offentlige myndigheder, private organisationer og forskersamfundet, mere innovation og mindre usikkerhed i viden om havets processer.

Søgning

Søg i alle nyheder en