Internationalt samarbejde for en røgfri verden

EU arbejder også sammen med internationale partnere for at mindske tobaksforbruget på verdensplan. WHO's rammekonvention om tobakskontrol (FCTC) er en international traktat om sundhed med i øjeblikket 177 parter fra hele verden. Siden den blev til i 2005, har den fungeret som et globalt forum for lovgivning og politikformulering. EU's medlemslande er sammen med Europa-Kommissionen aktive partnere i denne proces.

Møde med konventionens parter

Hver andet år afholdes der konferencer med konventionens parter. Parterne træffer beslutninger og vedtager protokoller og retningslinjer. Partskonferencen holder også øje med gennemførelsen af konventionen.

Retningslinjer

Partskonventionen har vedtaget adskillige retningslinjer:

Retningslinjer for gennemførelse af artikel 5, stk. 3, i WHO's rammekonvention om tobakskontrol (beskyttelse af folkesundhedspolitikker for tobakskontrol mod tobaksindustriens handelsmæssige og øvrige interesser)
Retningslinjer for gennemførelse af artikel 8 i WHO's rammekonvention om tobakskontrol (beskyttelse mod udsættelse for tobaksrøg)
Delvise retningslinjer for gennemførelsen af artikel 9 og 10 i WHO's rammekonvention om tobakskontrol (regulering af indholdet af tobaksprodukter og regulering af åbenhed vedrørende tobaksprodukter)
Retningslinjer for gennemførelse af artikel 11 i WHO's rammekonvention om tobakskontrol (pakning og mærkning af tobaksprodukter)
Retningslinjer for gennemførelse af artikel 12 i WHO's rammekonvention om tobakskontrol (undervisning, kommunikation, uddannelse og offentlig bevidsthed)
Retningslinjer for gennemførelse af artikel 13 i WHO's rammekonvention om tobakskontrol (tobaksreklame, salgsfremme og sponsorering)
Retningslinjer for gennemførelse af artikel 14 i WHO's rammekonvention om tobakskontrol (efterspørgselsreducerende foranstaltninger vedrørende tobaksafhængighed og rygeophør)