Samarbejde om vurdering af sundhedsteknologi

I 2010 indledte repræsentanter for EU og EFTA- og EØS-landene et samarbejde (en såkaldt fælles aktion) om vurdering af sundhedsteknologi med støtte fra EU's sundhedsprogram.

Koordinator for samarbejdet

Det er Danmark (repræsenteret af Sundhedsstyrelsen), der koordinerer samarbejdet gennem sekretariatet for EUnetHTA-projektet ("European Network for Health Technology Assessment").

Møder

Efter en række forberedende møder Vælg oversættelse af det forrige link English (en) i 2009 blev samarbejdet formelt indledt i januar 2010. Det løber indtil udgangen af 2012. Projektet er centreret om to årlige møder: Det årlige møde i interessentforummet (europæiske paraplyorganisationer, der repræsenterer erhvervslivet, patienter/forbrugere, sundhedspersonale og sundhedsfinansiering) og i plenarforsamlingen (med deltagelse af alle organer inden for sundhedsteknologivurdering og observatører fra interessentforummet). Begge møder finder sted i maj hvert år.

Hvad går projektet ud på?

Projektet, der finansieres under EU's sundhedsprogram, skal:

  • sikre, at ressourcerne til sundhedsteknologivurdering udnyttes mere effektivt
  • indføre et bæredygtigt system for informationsudveksling
  • fremme god praksis på området

Gennemførelse

Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere gennemfører EU's sundhedsprogram, forvalter de udvalgte projekter og varetager samarbejdsordningen.