Almen planlægning af kriseberedskabet på folkesundhedsområdet

EU's indsats inden for almen planlægning af kriseberedskab på folkesundhedsområdet har fokus på rådgivning af nationale myndigheder og på at sikre, at de indarbejder EU-dimensionen i deres beredskabsplaner, idet EU-lovgivningen kan påvirke dem på en lang række områder.

En EU-dækkende strategi:

  • danner grundstrukturen for udformning af nationale planer og omhandler på et alment plan forskellige typer af trusler mod sundheden – både forventede (f.eks. pandemisk influenza, ulykker og naturfænomener) og uventede, som f.eks. krisesituationer som følge af forsætlige handlinger, ulykker eller naturfænomener, herunder biologiske, kemiske, fysiske eller radionukleare agenser (f.eks. en SARS-lignende epidemi).
  • bidrager til at sikre, at de nationale planer fungerer sammen, ved hjælp af koordineringsmekanismer, analyser og kommunikationsværktøjer

Almen beredskabsplanlægning

Kommissionens almene beredskabsplanlægning (november 2005) omhandler trusler mod sundheden og krisesituationer, der kan have betydning for folkesundheden i flere forskellige EU-lande. Den fungerer som udgangspunkt for de nationale myndigheders egne almene eller sygdomsspecifikke planer, idet den viser, hvilke hovedelementer Vælg oversættelse af det forrige link English (en) , der skal tages fat på.

Der henvises også til den tekniske vejledning Vælg oversættelse af det forrige link български (bg) čeština (cs) Deutsch (de) ελληνικά (el) English (en) español (es) français (fr) italiano (it) latviešu valoda (lv) lietuvių kalba (lt) magyar (hu) Nederlands (nl) română (ro) slovenščina (sl) suomi (fi) , herunder henstillinger og kontrollister. Vejledningen blev sidst opdateret i december 2009 og er et dynamisk dokument, der opdateres efter behov.

Uddannelse og øvelser

Kommissonens ansatte gennemgår jævnligt træningsforløb, så de ved, hvordan de skal forholde sig, hvis der opstår en krisesituation.

Kommissionen gennemfører desuden løbende øvelser for at teste EU's og medlemslandenes almene beredskabsplaner, navnlig for at se, om de nationale instanser og institutioner er i stand til at samarbejde med Kommissionen og med hinanden og udveksle information under en sundhedstrussel under hastig udvikling, der går på tværs af de enkelte instansers ansvarsområder.

Modeller

Der benyttes matematiske modeller til at analysere spredningen af og kontrollen med farlige stoffer/situationer og derigennem hjælpe beslutningstagerne med at træffe de rette beredskabsforanstaltninger og forebyggende foranstaltninger.

EU's Fælles forskningscenter (JRC) anvender disse modeller til at vurdere, hvilke konsekvenser smitsomme sygdomme, epidemier og pandemier har for folkesundheden, spredning af kemikalier og radionukleare agenser, samt virkningerne af klimaændringer.

Kommunikationsnetværket under Udvalget for Sundhedssikkerhed

Udvalget for Sundhedssikkerhed (HSC) Vælg oversættelse af det forrige link български (bg) čeština (cs) Deutsch (de) eesti keel (et) ελληνικά (el) English (en) español (es) français (fr) italiano (it) latviešu valoda (lv) lietuvių kalba (lt) magyar (hu) Malti (mt) Nederlands (nl) polski (pl) português (pt) română (ro) slovenčina (sk) slovenščina (sl) suomi (fi) svenska (sv) har et kommunikationsnetværk, der samler specialiserede kommunikatorer fra Kommissionen, EU's agenturer og nationale risikostyringsmyndigheder med henblik på udveksling af erfaringer om og bedste praksis for kommunikation om sundhedsrisici og krisekommunikation.