Europa-Kommissionens logo

NEWSLETTER

Nr. 147, 19. Februar 2015

Sundhed-EU

Din indgang til pålidelig information om folkesundhed

En sund livsstil for en sundere fremtid i EU

af Guntis Belēvičs, Letlands sundhedsminister

af Guntis Belēvičs, Letlands sundhedsminister

I næste uge har jeg fornøjelsen af at være vært for konferencen om sund livsstil i Riga, der er organiseret som led i det lettiske EU-formandskab. På arrangementet vil der blive sat fokus på, hvor vigtigt det er for Europas borgere at spise sundt og bevæge sig, og hvilken direkte betydning det har for EU's økonomi.

Her og nu er over halvdelen af alle voksne europæere overvægtige eller svært overvægtige. Så længe denne situation varer ved, vil hjertesygdomme, diabetes og visse kræftformer udgøre en stigende trussel mod vores livskvalitet, holdbarheden i vores sundhedssystemer og dynamikken i vores økonom [...]

I dette nummer

Nyt fra EU » 
Nye publikationer » 
Nyt fra EU-landene » 
Pressemeddelelser fra EU » 
Kommende begivenheder » 
  Abonner
  Tidligere numre
  Foreslå nyheder og begivenheder
  Send til en ven

Læs hele artiklen  »

Mere i fokus

Sundhedsprogramprojekter »

Fremme af sunde kostvaner og fysisk aktivitet i lokalsamfundene (HEPCOM)

Forebyggelse af fedme gennem europæiske netværk (OPEN)

Europæiske unge mod fedme (EYTO)

Det europæiske forum for fremme af fysisk aktivitet (MOVE)

SALUS: Et europæisk netværk, der skal følge op på ændringer af fødevarers sammensætning og identificere og udveksle god praksis for SMV'er og forbrugere

EU's sundhedspris for Journalister - Artikler »

"Sukker – Sød gift?" af Célia Rosa, finalist fra Portugal i 2013

"Du er, hvad din bedstemor spiste" af Virve Pohjanpalo, finalist fra Finland i 2013

"Hej, Nabo!", af Sibylle Hamann, Østrigs nationale vinder 2013

 
 

Nyt fra EU 

For første gang i år er ebola atter i fremgang i tre ramte lande  »

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen blev der i ugen frem til den 1. februar indberettet 124 bekræftede tilfælde. 39 i Guinea, 5 i Liberia og 80 i Sierra Leone. I skrivende stund, dvs. den 5. februar, er 22 523 mennesker blevet smittet med ebola i forbindelse med udbruddet i Vestafrika, og der er sket 8 994 dødsfald.

Nye publikationer 

Faktablad om krom VI i legetøj  »

Er legetøj, der er fremstillet med krom VI, sikkert for børn? Det spørgsmål stilles og besvares i et letlæseligt referat den nyligt offentliggjorte udtalelse om krom VI i legetøj, der er udsendt af Kommissionens Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici

Nyt fra EU-landene 

Forbud mod rygning i biler på vej  [Storbritannien]  »

Det britiske parlament har godkendt regler, der vil gøre det ulovligt at ryge i biler med børn som passagerer. De nye regler træder i kraft den 1. oktober 2015, og overtrædere risikerer en bøde på 50 pund.

Ny kampagne "Spis sundt og bevæg dig" opfordrer teenagere til at få sunde vaner.  [Spanien]  »

Det spanske sundhedsministeriums agentur for forbrugeranliggender, fødevaresikkerhed og ernæring har lanceret en optimistisk og informativ kampagne, der byder på audiovisuelt indhold, musik, rådgivning, opskrifter og for nylig endda en konkurrence på internettet.

Pressemeddelelser fra EU 

Ti år med sporbarhed online i Europa giver sikrere mad  »

TRACES – Kommissionens gratis onlinesystem, der øger sikkerheden i fødevarekæden og letter samhandelen – kan nu fejre ti år på bagen. TRACES er med til at sørge for, at dyr, mad, foder og planter handles sikkert, og at den mad, der ender på 500 millioner tallerkner i Europa er sikker.

Kommende begivenheder 

"Rare by Real" Arrangement i forbindelse med den internationale dag for sjældne sygdomme (Bruxelles, den 24. februar 2015)  »

EURORDIS markerer den internationale dag for sjældne sygdomme 2015 og giver ordet til patientrepræsentanter, der har fået indflydelse på politikken og beslutningstagerne. EU's kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed, Vytenis Andriukaitis, holder åbningstalen. Vær med online!

I næste udgave

Aktiv og sund aldring

Nyhedsbrevet udkommer på 23 officielle EU-sprog
http://ec.europa.eu/health/newsletter

Du kan ikke svare på denne besked, da dit svar ikke vil blive læst.

Hvis du ikke længere vil abonnere på nyhedsbrevet, klik her