Send til en ven
RSS
google +
Printervenlig version

Af Marc Sprenger, direktør for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC).

Af Marc Sprenger, direktør for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC).

Vi ser stadig flere antibiotikaresistente infektioner – og der kommer hurtigt nye til. Det er en stor trussel mod vores sundhed. En bedre praksis for brug af antibiotika er for mig at se den bedste måde, vi kan forsinke udvikling og spredning af antibiotikaresistente bakterier på. Antibiotika anvendes ofte forkert eller for meget, både til mennesker og dyr.

I sin henstilling fra 2001 om hensigtsmæssig anvendelse af antimikrobielle stoffer i humanmedicin opfordrer Rådet EU-landene til at informere offentligheden om, hvor vigtigt det er at bruge antibiotika på forsvarlig vis. I 2008 besluttede Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) at gøre den 18. november til den europæiske antibiotikadag for at støtte nationale kampagner i hele Europa. For sjette år i træk har over 40 lande afholdt arrangementer, der støtter budskabet om at bruge antibiotika med omtanke.

Europa-Kommissionen, WHO/Europa og forskellige organisationer er gået sammen med ECDC om at udarbejde informationsmateriale og planlægge aktiviteter til dagen. På websitet om antibiotikadagen finder du materiale på alle officielle EU-sprog for både offentlighed og sundhedsvæsen. Du kan også følge dagen på de sociale medier, bl.a. gennem Twitter (@ EAAD_EU) og Facebook (https://www.facebook.com/EAAD.EU).

Vi kan kun mindske antibiotikaresistensen i Europa ved at arbejde sammen internationalt. Derfor er vi glade for, at USA, Canada og Australien har tilpasset deres informationskampagner, så de falder sammen med antibiotikadagen.