Politik

Hvad er nanoteknologi?

Nanoteknologi er teknologi, der beskæftiger sig med dimensioner målt i milliardtedele af en meter, med andre ord nanometer (nm). For at give en idé om størrelsen er 1 nm længden på en kæde af 5 til 12 atomer, og et hårstrå er omkring 80 000 nm i diameter.

Forskere udnytter de unikke egenskaber, der kan være ved små nanopartikler eller arrangementer af materialer på nanoplan, til at skabe nye materialer, strukturer og anordninger inden for områder så forskellige som lægemidler, madvarer, elektronik, informationsteknologi, energiforsyning og -distribution og miljøbeskyttelse.

Hvorfor er nanoteknologi nyttig?

Nanoteknologi udgør et stort potentiale i forbindelse med at opnå bæredygtig vækst, forbedre konkurrenceevnen for Europas industrier, beskytte miljøet, skabe job, der kræver højt kvalificeret arbejdskraft, og øge livskvaliteten (se EU's 2020-dagsorden).

EU har investeret mange penge i forskning og udvikling inden for nanoteknologi. Det skal nu skabe de rette betingelser for at udnytte det fulde potentiale.

Hvad er EU's politik for nanoteknologi?

EU har besluttet at benytte en "sikker, integreret og ansvarlig strategi" for udvikling af nanoteknologi. Den omfatter:

  • gennemgang og tilpasning af EU's regler
  • overvågning af sikkerhedsspørgsmål
  • dialog med nationale myndigheder, stakeholdere og borgere.

Læs mere om den foreslåede EU-strategi for nanoteknologipdf.