Reflektionsprocessen om kroniske sygdomme

EU har lagt en integreret strategi for kroniske sygdomme, der fokuserer på risikofaktorer på tværs af sektorer og politikområder og på forebyggelse. Dertil kommer en indsats for at styrke sundhedssystemerne.

De nationale regeringer har i Rådet opfordret EU-landene og Kommissionen til at:

  • indlede en reflektionsproces om kroniske sygdomme for at finde metoder til at optimere behandlingen af kroniske sygdomme og samarbejdet mellem EU-landene
  • føre denne proces i tæt dialog med relevante interessenter, herunder patienter, sundhedsfaglige samt udbydere og betalere af sundhedspleje
  • tage hensyn til e-sundhed og potentielle bidrag til andre politikker, navnlig beskæftigelse, handicap, uddannelse og boligforhold.

Rådets konklusioner – innovative tilgange til kroniske sygdommepdf (7. dec. 2010)

Arbejdet indtil nu

En midtvejsrapport Vælg oversættelse af det forrige link English (en) udpegede to hovedprioriteter for EU's indsats over for kroniske sygdomme:

•forebyggelse og sundhedsfremme
•sygdomsforvaltning med vægt på at gøre patienter mere selvhjulpne.

Det arbejde, der derefter blev udført, er sammenfattet i en endelig rapport Vælg oversættelse af det forrige link English (en) .

Opfølgning

EU har som led i sundhedsprogrammet for 2013 lanceret en fælles aktion med EU-landene med det formål at behandle kroniske sygdomme og støtte sund aldring hele livet igennempdf

Den fælles aktion tager fat om den øgede byrde, som kroniske lidelser og sygdomme lægger på sundhedssystemer og borgere i EU. Man har særlig fokus på multimorbiditet (sameksistens af to eller flere kroniske sygdomme i én person). De vigtigste mål er at:

  • kortlægge nye innovative tiltag fra hele Europa inden for sociale medier, adfærdsvidenskab og nye teknologier samt mere traditionelle foranstaltninger vedrørende risikofaktorer
  • undersøge hindringer for forebyggelse, målrettet screening af risikogrupper og behandling af alvorlige kroniske sygdomme (med diabetes som eksempel)
  • se nærmere på, hvordan man kan håndtere multimorbiditet og andre komplekse spørgsmål i forbindelse med kroniske sygdomme.