Lægemidler og behandling

Den Europæiske Union er stærkt engageret i at sikre en høj grad af beskyttelse, konkurrenceevne og innovation...

Den Europæiske Union er stærkt engageret i at sikre en høj grad af beskyttelse, konkurrenceevne og innovation inden for folkesundhed. Med hensyn til lægemidler og behandling er de overordnede målsætninger at sikre adgang til lægemidler til overkommelige priser, at lægemidlerne er sikre og effektive, og at forbedre kvaliteten og udbredelsen af oplysningerne til borgerne for at give dem mulighed for at træffe kvalificerede valg i forbindelse med deres egen behandling. For at styrke bestræbelserne på dette og andre områder har Europa-Kommissionen oprettet et lægemiddelforum, en debatplatform på højt niveau med støtte fra ekspertgrupper, som mødes regelmæssigt for at udarbejde henstillinger og udveksle bedste praksis. Målet er at forbedre lægemiddelindustriens konkurrenceevne og bidrag til de sociale og folkesundhedsmæssige målsætninger. EU støtter forskning, udvikling af innovative behandlingsmetoder og fri bevægelighed for lægemidler på det indre marked. Sammen med medlemsstaterne og de berørte parter udvikler EU en strategisk forskningsdagsorden. Den vil udpege videnskabelige tomrum, hvor der er et presserende behov for mere forskning for at sikre forbedret velbefindende for alle.