Dialog med civilsamfundet

Problemerne med narkotika er tæt forbundet med en række sociale og sundhedsmæssige aspekter. Narkotikaindsatsen må derfor inddrage mange forskellige aktører, hvis den skal bære frugt, og den skal have opbakning fra de pågældende lokalsamfund. Der er en voksende forståelse for, at civilsamfundet skal inddrages i den politiske debat. Og det har EU også gjort som led i en række politiske tiltag.

Civilsamfundsforum om narkotika

Kommissionens civilsamfundsforum om narkotika er en uformel platform for udveksling af oplysninger og synspunkter mellem Kommissionen og civilsamfundets organisationer. Formålet er at sikre, at græsrødderne kan sætte deres fingeraftryk på:

• Kommissionens forslag

• tilsynet med EU's handlingsplan for narkotika.

EU's narkoindsats

Med EU's narkotikaindsats opfordrer Kommissionen såvel almindelige borgere som nationale, regionale og lokale myndigheder, uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutter, medier og offentlige tjenester, foreninger og ngo'er samt virksomheder til at påtage sig et konkret engagement og udbrede information og skabe bevidsthed om risikoen ved stofmisbrug, især blandt unge.