Nyhed

Et øjebliksbillede af unges helbred

Den seneste udgave af undersøgelsen af skolebørns sundhedsadfærd fra maj måned, samler oplysninger fra 39 lande i Europa og Nordamerika og omfatter 200 000 unge i alderen 11, 13 og 15. Undersøgelsen, som koordineres af Verdenssundhedsorganisationen (WHO), er en vigtig kilde til oplysninger om unges helbred i Europa.

Undersøgelsen er især vigtig, fordi teenagealderen er en afgørende periode for de unges fremtidige helbred. Det er overgangsfasen mellem barndommen og voksenalderen. Deres forældre giver dem større frihed, og de begynder at træffe deres egne valg vedrørende deres helbred. De sundhedsvaner, de tillægger sig i denne periode, bliver med stor sandsynlighed et sundhedsmønster, der fortsætter ind i voksenalderen.

Det viser undersøgelsen

Dette års undersøgelse fokuserer på de sociale faktorers indflydelse på de unges helbred og velvære og viser, at unge generelt set har et godt helbred. Men rapporten understreger også problemer på en række områder.

For det første kan det sociale miljø være en mulighed for et bedre helbred. Forældre, der har let ved at kommunikere med deres børn, kan bidrage til deres overordnede helbred og velvære. Men kommunikationen bliver sværere med alderen og er sværere i husstande med lav indkomst. På samme måde lever miljøet i skolen i stigende grad ikke op til elevernes basale psykologiske behov. Et skolemiljø, der bakker op om eleverne, kan have positive sundhedsvirkninger.

For det andet er der forskel mellem kønnene. Piger er mindre tilfredse med tilværelsen end drenge, og de har en ringere kropsopfattelse. Det påvirker deres mentale helbred, og de er som konsekvens mere tilbøjelige til at tillægge sig en risikabel vægtadfærd, der kan få betydning for deres helbred. Drenge udvikler derimod normalt muskler og har en god kropsopfattelse, men ringe ernæringsvaner. Drenge har også oftere risikable sundhedsvaner såsom alkoholmisbrug eller tobaksrygning eller aktiviteter, der kan give dem skader.

For det tredje skaber samfundsøkonomisk status og forskelle mellem landene uligheder. Den samfundsøkonomiske status kan have indflydelse på helbredstilstanden og opfattelsen af eget helbred. I Vesteuropa ses overvægt og fedme hyppigere i husstande med lav indkomst, mens husstande med højere indkomster ofte giver børnene sundere vaner i form af f.eks. frugt og regelmæssig fysisk aktivitet.

Hvorfor er det vigtigt?

Undersøgelsen indeholder pålidelige oplysninger, der udpeger risikofaktorer for unges dårlige helbred. Dermed får beslutningstagerne mulighed for at opfylde de unges behov bedre og fremme deres helbred.

Yderligere oplysninger

Undersøgelsens website
Europa-Kommissionens arbejde med sociale determinanter og sundhedsmæssige uligheder