Sti

Send til en ven
google +
Printervenlig version

Sex

Sex

EU arbejder aktivt for at fremme den seksuelle sundhed og tilskynde til en sund livsstil med en ansvarlig seksuel adfærd. Dette mål, som er rettet specielt mod unge, er fastsat i EU's sundhedsprogram for 2008-2013. Inden for disse rammer ønsker EU at udvikle metoder til at forbedre borgernes seksuelle sundhedstilstand og fremme udveksling af god praksis og information for at tackle vigtige problemstillinger som teenagegraviditeter og forebyggelse af seksuelt overførte sygdomme. Strategierne skal tage hensyn til særlige målgrupper, fremme ligestilling mellem kønnene og fuldt ud respektere kulturelle forskelle. EU har oprettet et europæisk partnerskab, der skal fremme unges og sårbare gruppers seksuelle og reproduktive sundhed i EU. Det er vigtigt at formidle budskabet om mere sikker sex for at forebygge overførsel af smitsomme sygdomme som hiv og syfilis.

EU er også engageret i udviklingslandenes behov for støtte i arbejdet med seksuel og reproduktiv sundhed og afsætter mange ressourcer til at forbedre den reproduktive sundhed i udviklingslande.