Sti

Send til en ven
google +
Printervenlig version

Kemiske risici

Kemiske risici

Kemikalier har en række gavnlige virkninger for befolkningens sundhed og generelle livskvalitet, for eksempel i form af lægemidler eller kosmetik eller inden for fødevaresikkerhed. De er også en kilde til nye job og innovation. Kemikalier kan imidlertid også udgøre en risiko for miljøet og menneskers sundhed. Persistente forbindelser kan hobe sig op i kroppen, og tungmetaller kan forgifte vores vand, fisk og jord. Vi må derfor sørge for at få tilstrækkeligt kendskab til kemikaliernes virkninger, så de uønskede virkninger kan reduceres mest muligt.

Et af Den Europæiske Unions vigtigste mål er at sørge for et højt sundheds- og miljøbeskyttelsesniveau og samtidig sikre, at det indre marked fungerer effektivt, og stimulere innovation og konkurrence i den kemiske industri. Derfor benytter EU sig af videnskabelige og tekniske eksperter, som kan bedømme potentielle risici – f.eks. ved at vurdere de toksiske virkninger af kemiske og biologiske forbindelser, som kan få skadelige følger.