Forebyggelse og oplysning

Borgerne i EU har aldrig levet så længe, og den forventede levealder stiger stadig. Europæernes helbred er dog langt fra så godt, som det kunne være, og der er stadig tale om en betydelig sygelighed, der kan forebygges, og om tidlig dødelighed. De vigtigste sundhedsdeterminanter er de underliggende sociale og økonomiske vilkår og de leve- og arbejdsvilkår, de giver. De takles gennem EU's økonomiske og sociale politik. Rygning, ernæring, fysisk aktivitet, kost, alkohol og den måde, folk behandler sig selv og andre på, har også stor indflydelse på sundheden. De vigtigste årsager til for tidlige dødsfald og invaliditet er ulykker og personskader, mentale lidelser, kræft, kredsløbssygdomme og åndedrætssygdomme.
Alle disse vilkår kan påvirkes af effektiv forebyggelse og oplysning. Lovgivning og regulering – f.eks. love om sikkerhedsseler, trafiksikkerhed og restriktioner for indhold, markedsføring og brug af tobaksprodukter er en vigtig del af forebyggelsen. Sundhedsoplysning er vigtig, men i sig selv sjældent nok til at få folk til at leve sundere. Sundhedsinitiativer er ofte mest vellykkede, når der bruges en række metoder, der hjælper folk med at træffe sunde valg i hverdagen. Arbejdspladser og skoler og andre steder, hvor folk tilbringer en stor del af deres tid (f.eks. fængsler), kan være særligt vigtige.
EU’s sundhedsprogram (2008-2013) omfatter initiativer for at fremme sundheden ved at fokusere på de vigtigste sygdomsdeterminanter, der forbindes med sygelighed og tidlig dødelighed. I den forbindelse skal specifikke projekter og initiativer øge bevidstheden, udbrede information og fremme udveksling af bedste praksis. EU har iværksat informationskampagner og initiativer for at øge bevidstheden, f.eks. om de skadelige virkninger af rygning og alkohol, om fremme af den seksuelle sundhed og beskyttelse mod hiv/aids, og om at begrænse personskader og ulykker. EU støtter også screeningprogrammer for at forebygge kræft.
Samarbejde og koordination mellem de europæiske lande og internationale organisationer gør forebyggelsespolitikken mere effektiv. EU støtter udveksling af oplysninger og retningslinjer for bedste praksis, der gør det muligt at forbedre sundhedsbeskyttelsen i hele EU.
