Sti

Send til en ven
google +
Printervenlig version

Plejere

Plejere

Uformelle private plejere er mennesker, som plejer eller støtter andre, der har et langvarigt fysisk eller psykisk handicap eller dårligt helbred, eller som har aldersbetingede problemer. Det foregår i reglen i hjemmet og er typisk ubetalt. Private plejere kan være slægtninge til den person, der har behov for pleje og støtte, eller andre frivillige. De beskæftiger sig med alvorlige opgaver - ofte under vanskelige omstændigheder. Derfor må de nationale, regionale og lokale myndigheder gøre en særlig indsats for at hjælpe dem. For at kunne udføre deres opgaver gnidningsløst og effektivt har de brug for forskellige former for støtte for at kunne give personen den rette sociale og medicinske pleje. De har også brug for en vis økonomisk støtte (f.eks. bidrag til sociale sikringssystemer) og fleksible arbejdsvilkår i deres eget erhverv.

På den anden side varetager formelt eller professionelt plejepersonale langfristet pleje som ansatte i en offentlig eller privat organisation (eller virksomhed), herunder både pleje i institutioner som plejehjem og hjemmepleje. Professionel pleje udføres af f.eks. sygeplejersker, uddannede sygehjælpere eller ufaglærte social- og sundhedsassistenter.