IMPORTANT LEGAL NOTICE : The information on this site is subject to a legal notice (http://europa.eu/geninfo/legal_notices_en.htm).
Frø og planteformeringsmateriale - Skovbrug
This page has moved ! If you are not redirected please click here

Forskning har vist, at det er af afgørende betydning, at der inden for skovbrug anvendes formeringsmateriale af høj kvalitet, som er egnet til de pågældende voksesteder, for at stabilitet, modstandsdygtighed over for sygdomme, tilpasningsevne, produktivitet og skovenes diversitet kan øges.

Med udgangspunkt heri og i lyset af at en stor del af EU's område er dækket af skov, som spiller en vigtig rolle både socialt, miljømæssigt, økonomisk og kulturelt, blev der i 1999 ved Rådets direktiv 1999/105/EF om markedsføring af forstligt formeringsmateriale indført en EU-ordning.

Direktivet sikrer en rigelig forsyning i EU af forstligt formeringsmateriale af høj kvalitet af de relevante arter, idet det fastsættes, at forstligt formeringsmateriale ikke må markedsføres, medmindre det er af en af de fire kategorier, der er angivet i direktivet, og at kun godkendt grundmateriale (de træer, formeringsmaterialet tages fra) må anvendes til produktion af forstligt formeringsmateriale, som skal markedsføres.

Grundmateriale skal godkendes af et officielt organ, som bekræfter, at materialet opfylder mindstekravene i det bilag, der vedrører den kategori af forstligt formeringsmateriale, som grundmaterialet er bestemt til produktion af. Materialet skal efter godkendelse inspiceres på ny med regelmæssige intervaller. De kvalitetskriterier, materialet skal opfylde, varierer i strenghed alt efter kategori. Alt materiale skal desuden opfylde kravene i bilag VII vedrørende artsrenhed for partier af frugter og frø og "rimelig gængs kvalitet" for plantedele, hybrider og plantedele bestemt til udplantning samt en række særlige krav, når der er tale om til Populus spp.

Alle oplysninger om kåringsenheder af grundmateriale, der er godkendt på en medlemsstats område, herunder oplysninger om enten det eller de områder, materialet findes i, eller den nøjagtige geografiske position (afhængigt af kategorien), opbevares i et nationalt register. Dette er helt nødvendigt for at kunne afgøre, om forstligt formeringsmateriale egner sig til et bestemt sted. På grundlag af de nationale lister udarbejdes der en EU-listeCommunity list excel file med det formål at sikre, at ordningen fungerer effektivt i hele EU. En entydig registerhenvisning angives i det stamcertifikat, som de officielle organer efter indsamling udsteder for alt formeringsmateriale, der kommer fra godkendt grundmateriale. Begge er centrale elementer i tilvejebringelsen af oplysninger og sporing af materiale, som er med til at sikre, at de strenge krav til produktion og markedsføring i henhold til direktivet kan opfyldes. Forstligt formeringsmateriale fra lande uden for EU må kun markedsføres i EU, hvis det frembyder de samme garantier som materiale produceret i EU.

Det skal bemærkes, at området har været reguleret af EU-lovgivning siden 1966 (begyndende med Rådets direktiv 66/404/EØF). Medlemsstaterne yder Kommissionen den nødvendige bistand i forbindelse med foranstaltninger vedrørende Rådets direktiv 1999/105/EF via Den Stående Komité for Frø og Plantemateriale henhørende under Landbrug, Havebrug og Skovbrug.

Flere oplysninger om Kommissionens rolle inden for skovbrugspolitikken kan findes her.

Retsforskrifter