Language selector

 
left
  slide
right
transtrans
 

es da de el en fr it nl pt fi sv

Fødevaresikkerhed

BSE

Bruxelles, den 2. april 2001

BSE: Situationen i tredjelande - Spørgsmål og svar

Hvad er den aktuelle BSE-risiko ved oksekød og oksekødsprodukter, der er importeret fra tredjelande?

Der er ikke konstateret nationale BSE-tilfælde i lande uden for EU, undtagen i Schweiz. Den Videnskabelige Styringskomité har imidlertid påvist potentielle risici på grundlag af faktorer som import på et tidligere tidspunkt af levende kvæg og kød- og benmel fra Det Forenede Kongerige og andre BSE-ramte lande, fodring af drøvtyggere med kød- og benmel fra pattedyr, praksis ved fremstilling af animalske biprodukter, overvågning af og uddannelse i BSE osv. Kommissionen har derfor besluttet, at beskyttelsesniveauet for forbrugerne i EU bør være det samme ved importerede som ved EU-producerede produkter.

Hvorfor anvender EU restriktioner over for import fra tredjelande?

Restriktionerne er nødvendige, idet WHO/FAO har påvist, at BSE muligvis findes i visse tredjelande, hvilket Den Videnskabelige Styringskomité, der hører under Kommissionen, er enig i. Der er derfor behov for foranstaltninger, der sikrer, at beskyttelsesniveauet for kød og kødprodukter, der er importeret, er det samme som for kød og kødprodukter, der er produceret i EU. Der er i dag krav om, at SRM fjernes og destrueres i alle medlemsstaterne, også i dem, hvor BSE ifølge Den Videnskabelige Styringskomité sandsynligvis ikke forekommer.

Hvilken betydning har forslaget for folkesundheden?

Forslaget giver yderligere sikkerhed mod BSE. Der findes for øjeblikket ingen EU-foranstaltninger, der forbyder import fra tredjelande af specificerede risikomaterialer (SRM) eller kødprodukter med SRM. Sådan import forbydes fra den 1. april 2001, med undtagelse af import fra de tredjelande, hvor BSE-forekomst ifølge Den Videnskabelige Styringskomité er meget usandsynlig.

Er forslaget protektionistisk?

Nej, det står i forhold til målet og indebærer ikke forskelsbehandling. Den Videnskabelige Styringskomité har vurderet tredjelandenes risikostatus på samme måde som EU-landenes. Denne risikostatus er den eneste faktor, der har betydning for bestemmelsen af det fornødne beskyttelsesniveau i forhold til SRM. Der er ti tredjelande, hvor BSE-forekomst er blevet vurderet som meget usandsynlig, og som derfor fritages for restriktioner. Ingen EU-lande er klassificeret i samme gruppe. Kommissionens beslutning om fjernelse af SRM blev meddelt WTO i juli 1997, og der indkom en række bemærkninger, men lovgivningen trådte af forskellige årsager aldrig i kraft. Den beslutning, som blev vedtaget i juni 2000, blev ligeledes meddelt, og der indkom ingen bemærkninger fra tredjelande. I overensstemmelse med EU's forpligtelse til løbende at følge med i den videnskabelige udvikling vil al ny viden dog også fremover altid blive vurderet.

Forventes der klager fra tredjelande?

Nye forskrifter indebærer naturligvis omkostninger. I betragtning af at Den Videnskabelige Styringskomité har foretaget en omhyggelig risikovurdering på en gennemskuelig måde og på grundlag af oplysninger fra myndighederne i de pågældende lande, og da foranstaltningen står i forhold til målet og ikke indebærer forskelsbehandling, vil eventuelle klager imidlertid ikke kunne få medhold. Dertil kommer, at tredjelande, der placeres i kategori I (dvs. BSE forekomst usandsynlig) i Den Videnskabelige Styringskomités geografiske risikovurdering, ifølge forskrifterne fritages fra kravet.

Hvordan påvirkes samhandelen?

Handel med kvægkroppe standses ikke, da rygsøjlen (der er et SRM) ifølge bestemmelserne kan fjernes i EU fremfor i tredjelandet inden eksporten. Tredjelandene skal dog sikre, at slagtemetoderne ikke omfatter metoder, der er forbudt i EU. Størsteparten af oksekødshandelen omfatter dog udbenet kød, og den påvirkes derfor ikke.

Er tredjelandene klar over beslutningens betydning?

Kommissionens beslutning nr. 418/2000/EF, som indeholder forbud mod import af SRM fra tredjelande, blev vedtaget i juni 2000. Beslutningen blev meddelt WTO ifølge normal praksis, men der kom ikke nogen bemærkninger fra EU's handelspartnere. Kommissionen opfordrede desuden i 1998 tredjelande med tilladelse til at eksportere de pågældende produkter til EU til at indsende dokumentation om deres epidemiologiske status med hensyn til BSE. Der har endvidere været mange kontakter med tredjelande, hvor de er blevet gjort opmærksomme på EU's holdning i forhold til BSE, herunder konsekvenserne for importen.

Hvordan nåede Kommissionen frem til risikovurderingen?

Den Videnskabelige Styringskomités har på Kommissionens foranledning foretaget en geografisk risikovurdering af BSE-situationen i medlemsstaterne og i tredjelande. Vurderingsmetoden blev udformet over en periode på over 2 år, og den blev første gang offentliggjort på Internettet i december 1998. Vurderingen byggede på dokumentation, som de pågældende lande havde indsendt som reaktion på Kommissionens henstilling fra 1998, hvor det er fastsat, hvilke oplysninger der kræves til vurderingen. Oplysningerne omfatter især import af kvæg og kød- og benmel fra Det Forenede Kongerige og andre BSE-ramte lande, normer for fremstilling af animalske biprodukter, anvendelse af SRM, fodring af drøvtyggere med kød- og benmel osv.

Hvilke risikokategorier er der?

Den Videnskabelige Styringskomité har opstillet fire kategorier:

Niveau I BSE meget usandsynlig

Niveau II BSE usandsynlig, men ikke udelukket

Niveau III BSE sandsynlig, men ikke bekræftet eller bekræftet på et lavere niveau

Niveau IV BSE bekræftet på et højere niveau

Hvilken forskel er der for et tredjeland ved at tilhøre den ene eller den anden kategori?

Den aktuelle beslutning skelner kun mellem to grupper: på den ene side dem, hvor BSE-forekomst er usandsynlig (kategori I), og som derfor kan fritages for kravet om at attestere, at SRM er fjernet, og på den anden side de øvrige kategorier, hvor der enten forekommer BSE eller BSE ikke kan udelukkes. EU-landene er underkastet samme kriterier, og de hører alle til kategori II-IV, og de er alle forpligtet til at fjerne SRM.

Er et lands geografiske risikostatus en indikator for oksekødets sikkerhed?

Nej. Alt oksekød på markedet skal være sikkert, uanset den geografiske risikovurdering af produktionslandet. Dette forudsætter en række beskyttelsesforanstaltninger, bl.a. fjernelse af SRM og aktive overvågningsforanstaltninger for at hindre eventuelle BSE-tilfælde i at indgå i fødekæden. Foranstaltningerne kan under visse betingelser være strengere, afhængigt af det pågældende lands risikostatus. Der er f.eks. ikke krav om, at lande i kategori I skal fjerne SRM, mens lande i andre risikokategorier skal.

Findes der andre tilsvarende internationale risikoklassifikationer?

Det Internationale Kontor for Epizootier (OIE) har i nogen tid arbejdet på en BSE-klassifikation og har opstillet fem kategorier, som i høj grad ligner det system, Den Videnskabelige Styringskomité har opstillet. Det forventes dog ikke, at OIE i den nærmeste fremtid vil opdele enkeltlande i kategorier. I betragtning heraf har Kommissionen arbejdet videre med sin egen klassificering på grundlag af de videnskabelige risikovurderingsprincipper, som Den Videnskabelige Styringskomité har udformet. Kommissionen agter at tilpasse sit system til OIE's, når forslaget om en forordning om overførbare spongiforme encephalopatier (TSE) er vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet.

Har forbrugerne i tredjelande grund til at betvivle sikkerheden ved deres oksekød?

Det er ikke Kommissionens opgave at rådgive om sikkerheden ved oksekød i tredjelande. Der er ganske vist ikke fundet nationale BSE-tilfælde uden for EU, undtagen i Schweiz, men den risikovurdering, Den Videnskabelige Styringskomité har foretaget, bør i høj grad interessere sundhedsmyndighederne i tredjelande i forbindelse med udarbejdelsen af deres egen BSE-strategi. Mange tredjelande har f.eks. allerede truffet foranstaltninger som dem, der anvendes i EU, såsom forbud mod at fodre drøvtyggere med kød- og benmel fra pattedyr, BSE-test af kvæg, bedre overvågning af og uddannelse i BSE osv. Det bør bemærkes, at der ikke er tegn på, at oksekød i sig selv kan overføre sygdommen. Det kritiske væv er de såkaldte SRM, især hjerne og rygmarv af ældre dyr.

Top

BSE
FØDEVARESIKKERHED | FOLKESUNDHED | FORBRUGERANLIGGENDER | GENERALDIREKTORATET FOR SUNDHED OG FORBRUGERBESKYTTELSE

 
lefttranspright

 

  Print  
Public HealthFood SafetyConsumer Affairs