Baggrund
Hvorfor er der behov for en reform?
Der er et stort behov for en reform af Europas fiskeripolitik. Der fanges flere fisk, end der med sikkerhed kommer til ved yngel, og det betyder, at de enkelte fiskebestande bliver udtømt, og at havets økosystem bliver truet. Mange fiskebestande overfiskes i dag: 80% af bestandene i Middelhavet og 47 % af bestandene i Atlanterhavet. Med faldende fangster står fiskerisektoren over for en usikker fremtid. Fiskeriet skal gøres miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtigt.
Mål med reformen
Den nye fælles fiskeripolitik sigter mod at give EU's borgere en stabil, sikker og sund fødevareforsyning på lang sigt ved at bringe fiskebestandene tilbage til en bæredygtig størrelse. Den har som mål at skabe ny velstand i fiskerisektoren, få bugt med afhængighed af støtte og skabe nye beskæftigelses- og vækstmuligheder i kystområder. Den fremmer samtidig sektorens ansvar for god forvaltning af havene.
Grønbog om reformen af den fælles fiskeripolitik
I 2009 indledte Kommissionen en bred offentlig høring om, hvordan fiskeriet i EU skal forvaltes. Udfordringerne for EU's fiskeri beskrives i grønbogen om reformen af den fælles fiskeripolitik
. Den offentlige høring gav os nogle meget interessante svar
fra borgere, organisationer og myndigheder i EU. Vi har gennemgået svarene og opsummeret dem i en sammenfatning af høringen om reformen af den fælles fiskeripolitik
[156 KB]
.
Som forberedelse til lovforslagene til reformen af fiskeripolitikken har vi arbejdet med forskellige scenarier for den fremtidige politik. Vi har evalueret resultaterne af forskellige valg, og vi har vurderet, hvilken virkning reformen vil have, i henhold til Kommissionens retningslinjer for konsekvensanalyser.
Relevante dokumenter:
-
EU-resumé
[86 KB]
-
PowerPoint-præsentation
[3 MB]





