Fiskeri

INSEPARABLE - Eat, Buy and Sell Sustainable FishINSEPARABLE - Eat, Buy and Sell Sustainable FishINSEPARABLE - Eat, Buy and Sell Sustainable FishINSEPARABLE - Eat, Buy and Sell Sustainable Fish

Søgning
Tilmeld dig e-nyhedsbrevet
European Market Observatory for Fisheries and Aquaculture Products
Læs også
Nyheder
The European Parliament has today endorsed the European Maritime and Fisheries Fund (EMFF) with an overwhelming majority. With a budget of €6.5 billion for 2014-2020, the fund will finance projects to implement the new reformed Common Fisheries Policy (CFP) and provide financial support to fishermen, fish farmers and coastal communities to adapt to the changed rules. The Fund will also finance projects to boost 'blue' growth and jobs under the EU's Integrated Maritime Policy (IMP).
Speech by Maria Damanaki, European Commissioner for Maritime Affairs and Fisheries, at the Conference "Portugal: Path to Growth and Jobs", Lisbon

Stillehavsøsters

Stillehavsøsters, som oprindelig stammer fra Japan, blev indført i Europa i 1970'erne, efter at den portugisiske østers (Crassostrea angulata) var forsvundet på grund af en række sygdomme. Takket være en hurtig vækst og stor tilpasningsevne til forskellige miljøer er stillehavsøsters i dag den østersart, der oftest bruges i opdræt i verden og især i Europa. Den anden østersart, der dyrkes i Europa, den europæiske østers (Ostrea edulis), er langt fra at have nået stillehavsøstersens produktionsniveau efter de to epizootier, der ramte den i hhv. 1920'erne og 1980'erne.

Stillehavsøsters © ScandFish
Latinsk navnCrassostrea gigas
Produktion (EU-27) – 142 000 t (2007), den fjerdestørste i verden.
Værdi (EU-27) – 295 mio. EUR (2007).
Største producentlande i EU – Frankrig (nr. 1 i Europa og nr. 4 på verdensplan), Irland, Spanien og Portugal.
Største producentlande i verden (ud over Europa) – Kina, Sydkorea og Japan.
Informationsblad pdf - 922 KB [922 KB] български (bg) čeština (cs) Deutsch (de) eesti keel (et) ελληνικά (el) English (en) español (es) français (fr) Gaeilge (ga) italiano (it) latviešu valoda (lv) lietuvių kalba (lt) magyar (hu) Malti (mt) Nederlands (nl) polski (pl) português (pt) română (ro) slovenčina (sk) slovenščina (sl) suomi (fi) svenska (sv)

Reproduktion

En stor del af forsyningen af østers til hele verden stammer fra østerslarver, som indfanges i deres naturlige miljø.

Men nogle østerslarver kommer fra klækkerier. Her holdes bestanden af gydemodne østers i havet. Grupper af voksne indsamles regelmæssigt i vinterens løb og placeres i bassiner. De udvælges tilfældigt, da det ikke er muligt at fastslå en østers køn (en østers er tvekønnet og skifter køn gennem hele sin levetid). Kønscellerne frigives om foråret ved varmebehandling eller laceration. Kønsceller fra seks hunner eller derover befrugtes med sæd fra samme antal hanner. En vellykket gydning forudsætter, at vandet er omkring 21 °C og ikke for saltholdigt. Derefter placeres larverne i bassiner med lukkede kredsløb og fodres med dyrkede alger. I dag koncentrerer de fleste klækkerier sig om produktion af triploider, der er østers, som er steriliserede efter en varmebehandling under befrugtningen, hvilket hindrer dem i senere at blive mælkeagtige.

Men nogle østerslarver kommer fra klækkerier. Her holdes bestanden af gydemodne østers i havet. Grupper af voksne indsamles regelmæssigt i vinterens løb og placeres i bassiner. De udvælges tilfældigt, da det ikke er muligt at fastslå en østers køn (en østers er tvekønnet og skifter køn gennem hele sin levetid). Kønscellerne frigives om foråret ved varmebehandling eller laceration. Kønsceller fra seks hunner eller derover befrugtes med sæd fra samme antal hanner. En vellykket gydning forudsætter, at vandet er omkring 21 °C og ikke for saltholdigt. Derefter placeres larverne i bassiner med lukkede kredsløb og fodres med dyrkede alger. I dag koncentrerer de fleste klækkerier sig om produktion af triploider, der er østers, som er steriliserede efter en varmebehandling under befrugtningen, hvilket hindrer dem i senere at blive mælkeagtige.

Indfangning

Om sommeren lægger østersen store mængder æg, der klækkes til larver og flyder med strømmen på jagt efter et sted, hvor de kan sætte sig fast.

Til at indfange østersene anbringer østersavleren såkaldte kollektorer på strategiske steder. Det kan f.eks. være anordninger af plast (rør, skåle, plader osv.) eller tagsten, skiferplader, skaller o.l. Når østersynglen har udviklet sig, fjernes den fra voksestedet, dvs. den løsnes fra kollektoren og kan nu indsættes i opdrættet. Når larven i et klækkeri er ved at sætte sig fast på et voksested, bliver den mørkere og dermed lettere at få øje på gennem skallen. Nu indfanges den, og der placeres en ren og solid kollektor i bassinet, hvor østersene så sætter sig fast.

Til at indfange østersene anbringer østersavleren såkaldte kollektorer på strategiske steder. Det kan f.eks. være anordninger af plast (rør, skåle, plader osv.) eller tagsten, skiferplader, skaller o.l. Når østersynglen har udviklet sig, fjernes den fra voksestedet, dvs. den løsnes fra kollektoren og kan nu indsættes i opdrættet. Når larven i et klækkeri er ved at sætte sig fast på et voksested, bliver den mørkere og dermed lettere at få øje på gennem skallen. Nu indfanges den, og der placeres en ren og solid kollektor i bassinet, hvor østersene så sætter sig fast.

Yngelopdræt

Der findes fire hovedmetoder for østersopdræt, som bestemmes af miljø (tidevand, vanddybde osv.) og traditioner.

Opdræt på borde: Stillehavsøsterserne lægges i sække, der fæstnes til borde, som placeres på bunden i tidevandsområdet.

Opdræt på bunden: Østersene placeres direkte på stranden i tidevandsområdet.

Dybvandsopdræt eller opdræt i kasser: Østers opdrættes i østersparker i ned til 10 meters dybde.

Opdræt på liner: Østerserne opdrættes på liner lige som muslinger, således at de kan opdrættes til havs. Da de hele tiden befinder sig under havets overflade, vokser de hurtigere. Denne metode er velegnet til opdræt i områder uden tidevand eller på åbent hav.

Stillehavsøsters lever naturligt af plankton i havet, som de hele tiden filtrerer. De kan derfor kun opdrættes i områder, der opfylder en lang række kriterier for strøm, dybde og forekomst af plankton, dvs. ofte i nærheden af flodmundinger, i laguner eller kystsøer. Antallet af koncessioner fastlægges videnskabeligt på baggrund af mængden af plankton i vandet. Østers når deres salgbare vægt, når de er 18-30 måneder gamle. Høstmetoderne afhænger af arten af opdræt: Østers, der opdrættes på borde, høstes ved at fjerne sækkene fra bordene, østers, der opdrættes på bunden, indsamles ved lavvande med river eller skrabere, hvis vanddybden tillader det, og østers, som opdrættes på dybt vand, indsamles med skrabere, der kan samle helt op til 500 kg.

Stillehavsøsters lever naturligt af plankton i havet, som de hele tiden filtrerer. De kan derfor kun opdrættes i områder, der opfylder en lang række kriterier for strøm, dybde og forekomst af plankton, dvs. ofte i nærheden af flodmundinger, i laguner eller kystsøer. Antallet af koncessioner fastlægges videnskabeligt på baggrund af mængden af plankton i vandet. Østers når deres salgbare vægt, når de er 18-30 måneder gamle. Høstmetoderne afhænger af arten af opdræt: Østers, der opdrættes på borde, høstes ved at fjerne sækkene fra bordene, østers, der opdrættes på bunden, indsamles ved lavvande med river eller skrabere, hvis vanddybden tillader det, og østers, som opdrættes på dybt vand, indsamles med skrabere, der kan samle helt op til 500 kg.

Kultivering

De voksne østers kan kultiveres i bestemte bassiner for at give kødet helt bestemte karakteristika.

Østersene placeres i østerspoller, lavvandede lerbassiner, der gennemstrømmes af havvand, hvor kødet får et grønt skær på grund af en bestemt alge, Navicula ostrearia. De kan også placeres i kulturbanker i tidevandsområdet, hvor de får et fast, hvidt kød. For østers, der opdrættes på dybt vand, bruges en anden teknik, nemlig hærdning, som består i at placere dem i banker, der regelmæssigt er uden vandforsyning, således at de trænes i at holde skallerne lukkede.

Forbrug

Størstedelen af alle østers produceres og forbruges i Frankrig, der har sine helt egne østerstraditioner (de spises levende).

Det særlige ved forbruget af østers er, at det er sæsonbestemt. I Frankrig spises halvdelen af alle østers i forbindelse med jul og nytår, fra november til januar. Østers gradueres fra 0 til 5 – jo lavere tal, jo større østers. Østers med betegnelsen »fine de claire« er gennemsnitligt kødholdige, mens en »spéciale de claire« har mere kød.

Det særlige ved forbruget af østers er, at det er sæsonbestemt. I Frankrig spises halvdelen af alle østers i forbindelse med jul og nytår, fra november til januar. Østers gradueres fra 0 til 5 – jo lavere tal, jo større østers. Østers med betegnelsen »fine de claire« er gennemsnitligt kødholdige, mens en »spéciale de claire« har mere kød.