Fiskeri

INSEPARABLE - Eat, Buy and Sell Sustainable FishINSEPARABLE - Eat, Buy and Sell Sustainable FishINSEPARABLE - Eat, Buy and Sell Sustainable FishINSEPARABLE - Eat, Buy and Sell Sustainable Fish

Søgning
Læs også
Nyheder
EUMOFA has moved into a new phase, with the launch of a 24-language user-friendly website that brings updated, reliable and harmonized data on the EU fisheries sector to users, allowing them to browse and extract information on individual products but also by country or by week, month or year.
To manage our EU fisheries well, we need sound data, analysis and advice, both biological and economic. How do we make sure that the data on which we build our fisheries policies and management decisions are timely, accurate and indeed relevant? A European Commission conference, underway in Malta today and tomorrow, is addressing this question by looking into the issues surrounding economic advice in fisheries management.
In fixing the fishing opportunities for 2016 for the Atlantic, North Sea and Black Sea, the Council confirmed the gradual transition to sustainable fishing that the EU initiated years ago and then formalized in the now two-year-old Common Fisheries Policy.

Europæisk blåmusling og middelhavsblåmusling

Muslingen er det første skaldyr, som blev opdrættet i Europa. Allerede i 1235 nævnes opdræt, som dengang foregik på træpæle. I dag opdrættes muslinger alle de steder, hvor de lever, dvs. langs hele den europæiske kyststrækning: Atlanterhavskysten, hvor man opdrætter den europæiske blåmusling, og Portugals og Spaniens atlanterhavskyst og Middelhavsområdet helt over til Sortehavet, hvor man opdrætter middelhavsblåmuslingen. De forskellige opdrætsteknikker blev udviklet i slutningen af det 19. århundrede, hvor muslinger blev opfattet som en billig proteinkilde. På det tidspunkt blev muslinger en meget populær spise i Vesteuropa.

Europæisk blåmusling og middelhavsblåmusling © ScandFish
Latinsk navnMytilus edulis (europæisk blåmusling)
Produktion (EU-27) – 175 934 t (2007), 86 % af produktionen på verdensplan.
Værdi (EU-27) – 231 mio. EUR (2007).
Største producentlande i EU – Frankrig, Nederlandene, Irland og Det Forenede Kongerige.
Største producentlande på verdensplan – de samme.

Latinsk navnMytilus galloprovincialis (middelhavsblåmusling)
Produktion (EU-27) – 306 934 t (2007).
Værdi (EU-27) – 86 265 000 EUR (2006).
Største producentlande i EU – Spanien og Italien.
Største producentlande på verdensplan – de samme.
Informationsblad pdf - 2 MB [2 MB] български (bg) čeština (cs) Deutsch (de) eesti keel (et) ελληνικά (el) English (en) español (es) français (fr) Gaeilge (ga) italiano (it) latviešu valoda (lv) lietuvių kalba (lt) magyar (hu) Malti (mt) Nederlands (nl) polski (pl) português (pt) română (ro) slovenčina (sk) slovenščina (sl) suomi (fi) svenska (sv)

Indfangning

De to europæiske muslingearter opdrættes i deres naturlige miljø. Fra marts til oktober (afhængigt af breddegrad) gyder muslingerne æg, som bliver til larver, der føres væk af strømmen.

På under 72 timer vokser larverne så meget, at de ikke længere kan holde sig flydende og derfor sætter sig fast på forskellige voksesteder. Til forskel fra østers sætter muslinger sig ikke fast direkte, men ved hjælp af hæftetråde, der kaldes byssustråde. Den almindeligste måde at indfange muslingeyngel på er en line, der placeres et sted, som vælges ud fra vandstrømme og mængden af mikroorganismer i vandet. Fra maj til juli overføres linerne til selve opdrættet. I farvande med for lave vandtemperaturer er det ikke muligt at indfange muslingeyngel, og småmuslingerne indsamles derfor fra deres naturlige levesteder.

På under 72 timer vokser larverne så meget, at de ikke længere kan holde sig flydende og derfor sætter sig fast på forskellige voksesteder. Til forskel fra østers sætter muslinger sig ikke fast direkte, men ved hjælp af hæftetråde, der kaldes byssustråde. Den almindeligste måde at indfange muslingeyngel på er en line, der placeres et sted, som vælges ud fra vandstrømme og mængden af mikroorganismer i vandet. Fra maj til juli overføres linerne til selve opdrættet. I farvande med for lave vandtemperaturer er det ikke muligt at indfange muslingeyngel, og småmuslingerne indsamles derfor fra deres naturlige levesteder.

Yngelopdræt

Uanset metode dyrkes muslinger altid i farvande, der er rige på plankton.

Disse mikroorganismer er muslingens føde, som den indtager ved konstant at filtrere havvandet. Der går omkring et år, inden muslingerne kan høstes. Der bruges fire opdrætsmetoder ved de europæiske kyster:

På havbunden (især i Nederlandene) – De små muslinger bredes ud på banker med lavt vand, ofte i en bugt eller beskyttede områder, hvor de fæstner sig på bunden. Muslingerne høstes med særlige skraberfartøjer.

På pæle – Her opdrættes muslingerne på rækker af træpæle, der er placeret i tidevandsområdet. 3-5 m line eller strømper fyldt med yngel vikles omkring og fastgøres til pælen. Det hele dækkes med et net for at undgå, at muslingerne falder ned på bunden, efterhånden som de vokser på pælen. Høsten sker ved manuel eller mekanisk skrabning, hvor man frigør hele klyngen af muslinger fra pælen.

På liner (i Spanien og Middelhavet) – Muslingerne sættes fast på liner, der hænger lodret ned i vandet fra en flydende eller fast anordning. Denne teknik er velegnet til områder med begrænsede tidevandsbevægelser som i Middelhavet, men bliver nu også i stigende grad anvendt i Atlanterhavet, hvor muslingeavlen er i fremgang i f.eks. Frankrig, Irland og Belgien. Høsten sker ved at trække linerne op og skrabe muslingerne af.

På borde – I nogle områder dyrkes muslinger som østers, dvs. i sække på borde, der fastgøres i tidevandsområdet, eller på havbunden.

Disse mikroorganismer er muslingens føde, som den indtager ved konstant at filtrere havvandet. Der går omkring et år, inden muslingerne kan høstes. Der bruges fire opdrætsmetoder ved de europæiske kyster:

På havbunden (især i Nederlandene) – De små muslinger bredes ud på banker med lavt vand, ofte i en bugt eller beskyttede områder, hvor de fæstner sig på bunden. Muslingerne høstes med særlige skraberfartøjer.

På pæle – Her opdrættes muslingerne på rækker af træpæle, der er placeret i tidevandsområdet. 3-5 m line eller strømper fyldt med yngel vikles omkring og fastgøres til pælen. Det hele dækkes med et net for at undgå, at muslingerne falder ned på bunden, efterhånden som de vokser på pælen. Høsten sker ved manuel eller mekanisk skrabning, hvor man frigør hele klyngen af muslinger fra pælen.

På liner (i Spanien og Middelhavet) – Muslingerne sættes fast på liner, der hænger lodret ned i vandet fra en flydende eller fast anordning. Denne teknik er velegnet til områder med begrænsede tidevandsbevægelser som i Middelhavet, men bliver nu også i stigende grad anvendt i Atlanterhavet, hvor muslingeavlen er i fremgang i f.eks. Frankrig, Irland og Belgien. Høsten sker ved at trække linerne op og skrabe muslingerne af.

På borde – I nogle områder dyrkes muslinger som østers, dvs. i sække på borde, der fastgøres i tidevandsområdet, eller på havbunden.

Forbrug

Muslinger koges normalt, men kan også spises i rå tilstand som østers. De sælges normalt levende, men også som forarbejdede produkter, konserves eller marinerede.