Fiskeri

INSEPARABLE - Eat, Buy and Sell Sustainable FishINSEPARABLE - Eat, Buy and Sell Sustainable FishINSEPARABLE - Eat, Buy and Sell Sustainable FishINSEPARABLE - Eat, Buy and Sell Sustainable Fish

Søgning
Læs også
Nyheder
After the European Commission had warned three countries - Curaçao, Ghana and Korea - that they were not doing enough to fight illegal fishing in November 2013, it will now grant each country an extra six months to improve the situation. The Commission will review their progress made at the end of this period.
The European Commission has expressed its disappointment with the outcomes of the 87th Annual meeting of the Inter American Tropical Tuna Commission (IATTC), which finished on 18 July in Lima, Peru.

Torsk

Torsken indtager en vigtig plads i Europas gastronomiske kultur. Trods forsyningsproblemer på grund af overfiskeri af forskellige bestande har torsken altid været meget efterspurgt. Torskeopdræt ser derfor ud til at være en interessant kommerciel mulighed. I 1980'erne begyndte norske videnskabsmænd at forske i opdræt af torsk. Samtidig ønskede de norske lakseopdrættere at diversificere deres opdræt og begyndte at opfede vilde torsk fanget i havet og videreudvikle opdrætsteknikkerne. Men det var først i 2000, at der med den første produktion af yngel i klækkerier blev sat skub i opdrættet af torsk, især i Norge. Lakseopdrættere i Skotland og Irland har med skiftende held givet sig i kast med denne aktivitet, hvor de har udnyttet lighederne i opfedningsteknikkerne for disse to arter.

Torsk © ScandFish
Latinsk navnGadus morhua
Produktion (EU-27) – 2 560 t (2007), 21 % af produktionen på verdensplan.
Værdi (EU-27) – 9,2 mio. EUR (2007).
Største producentlande i EU – Irland og Det Forenede Kongerige.
Største producentlande på verdensplan – Norge, Island, Irland og Det Forenede Kongerige.

Reproduktion

Torsken reproducerer sig i klækkerier med avlsfisk, der fanges i havet. Hanner og hunner placeres i samme bassin.

Reproduktionscyklussen genskabes kunstigt ved hjælp af en teknik, der består i ved hjælp af kunstigt "solskin" at fremkalde artens sæsonbestemte seksuelle adfærd. Denne teknik har den fordel, at der produceres æg og fisk året rundt. Æggene, som befrugtes naturligt af hannen, indsamles fra gydekarrets overflade. De overføres til klækkekar, hvor vandtemperaturen er ca. 5 °C med en opstigende vandstrøm. De klækker efter 12-14 dage.

Reproduktionscyklussen genskabes kunstigt ved hjælp af en teknik, der består i ved hjælp af kunstigt "solskin" at fremkalde artens sæsonbestemte seksuelle adfærd. Denne teknik har den fordel, at der produceres æg og fisk året rundt. Æggene, som befrugtes naturligt af hannen, indsamles fra gydekarrets overflade. De overføres til klækkekar, hvor vandtemperaturen er ca. 5 °C med en opstigende vandstrøm. De klækker efter 12-14 dage.

Yngelopdræt

I naturen gyder hunnen en million æg med en meget stor dødelighed, fordi æggene udgør føde for andre arter, på grund af torskens kannibalistiske adfærd, (manglende) forekomst af byttedyr for larverne, disses modtagelighed over for infektioner, havstrømme, vandets kvalitet og temperatur (der varierer alt efter larvernes udviklingstrin) osv. Opdræt af torskeyngel forudsætter derfor avancerede teknikker, som gør det muligt at mindske følgerne af disse parametre og dermed opnå et industrielt acceptabelt overlevelsesniveau.

o Larvestadiet - 3-4 dage efter klækningen har larverne (0,2 mg) ædt deres blommesæk og overføres til »first feeding« - kar med 11 °C varmt havvand og konstant vandgennemstrømning. De fodres med rotifera (en mikroskopisk dyreplankton, der produceres i klækkeriet) i omkring to måneder, indtil de vejer 0,2 g.

o Opvækstbassiner - Larverne overføres derefter til større bassiner, stadig med konstant gennemstrømning af havvand. I løbet af de efterfølgende to måneder tilvænnes de gradvist til et meget proteinholdigt foder i et meget fint pulver (undertiden også med artemia, som produceres i klækkeriet). De vaccineres også mod især vibriose, som kan medføre en stor dødelighed for denne art. Herefter sker der en løbende, mekanisk sortering af de unge torsk efter størrelse, fordi de største har en tendens til at æde de mindre fisk.

o Ungfisk - Når ungfiskene vejer 2 g, overføres de til store bassiner, hvor de fodres med et foder bestående af fiskemel og -olie samt et proteinholdigt plantetilskud. Når de vejer omkring 30-40 g, vaccineres de mod bakterieinfektioner. Størrelsessorteringen foretages løbende for at begrænse den dødelighed, der skyldes kannibalisme. De unge torsk går i disse store bassiner i 5-10 måneder, indtil de vejer 50-200 g. Den vægt, de skal have ved overflytning til bure, afhænger af vandets temperatur, årstiden, burets størrelse, maskestørrelse osv.

o Larvestadiet - 3-4 dage efter klækningen har larverne (0,2 mg) ædt deres blommesæk og overføres til »first feeding« - kar med 11 °C varmt havvand og konstant vandgennemstrømning. De fodres med rotifera (en mikroskopisk dyreplankton, der produceres i klækkeriet) i omkring to måneder, indtil de vejer 0,2 g.

o Opvækstbassiner - Larverne overføres derefter til større bassiner, stadig med konstant gennemstrømning af havvand. I løbet af de efterfølgende to måneder tilvænnes de gradvist til et meget proteinholdigt foder i et meget fint pulver (undertiden også med artemia, som produceres i klækkeriet). De vaccineres også mod især vibriose, som kan medføre en stor dødelighed for denne art. Herefter sker der en løbende, mekanisk sortering af de unge torsk efter størrelse, fordi de største har en tendens til at æde de mindre fisk.

o Ungfisk - Når ungfiskene vejer 2 g, overføres de til store bassiner, hvor de fodres med et foder bestående af fiskemel og -olie samt et proteinholdigt plantetilskud. Når de vejer omkring 30-40 g, vaccineres de mod bakterieinfektioner. Størrelsessorteringen foretages løbende for at begrænse den dødelighed, der skyldes kannibalisme. De unge torsk går i disse store bassiner i 5-10 måneder, indtil de vejer 50-200 g. Den vægt, de skal have ved overflytning til bure, afhænger af vandets temperatur, årstiden, burets størrelse, maskestørrelse osv.

Opfedning

Opfedningen sker i flydende bure af samme type som de bure, der bruges til laks, eller i bassiner på land med recirkulationssystemer. Torskene fodres med piller af fiskemel og -olie og planteekstrakter. Torsken udfiskes, når dens vægt er nået op på 3-4 kg, dvs. efter omkring 2 år.

Forbrug

Efter slagtning leveres torsken til et forarbejdningsanlæg, der sælger fisken fersk, renset og opskåret.

Opdræt af torsk er udviklet i Norge, hvor flere lakseopdrættere har investeret i de forskellige opdrætsformer: i bure til havs, i bassiner på land, traditionelt opdræt, økologisk osv. Dette opdræt er også under udvikling i Island, på Færøerne og i Canada. I EU blev der på Shetlandsøerne (Det Forenede Kongerige) gennemført et storstilet forsøg med opdræt af torsk, som resulterede i et økonomisk tab i 2008. Opdrættet videreudvikles nu i Irland og Skotland. Fremtiden for dette opdræt afhænger i høj grad af, om fiskeriet i det nordlige Atlanterhav og farvandene omkring Nordpolen kan levere torsk i tilstrækkelig store mængder.

Opdræt af torsk er udviklet i Norge, hvor flere lakseopdrættere har investeret i de forskellige opdrætsformer: i bure til havs, i bassiner på land, traditionelt opdræt, økologisk osv. Dette opdræt er også under udvikling i Island, på Færøerne og i Canada. I EU blev der på Shetlandsøerne (Det Forenede Kongerige) gennemført et storstilet forsøg med opdræt af torsk, som resulterede i et økonomisk tab i 2008. Opdrættet videreudvikles nu i Irland og Skotland. Fremtiden for dette opdræt afhænger i høj grad af, om fiskeriet i det nordlige Atlanterhav og farvandene omkring Nordpolen kan levere torsk i tilstrækkelig store mængder.